Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Retsstilling

Kommunale handicapråd – Erfaringer og gennemslagskraft

Samarbejdet mellem kommuner og handicaprådet

Indhold

Undersøgelserne i denne rapport er rekvireret af Velfærdsministeriet og gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Formålet med undersøgelsen er at finde frem til, hvordan samarbejdet mellem handicapråd og kommune fungerer. Undersøgelsen sætter på den baggrund fokus på, hvordan samarbejdet opleves af de to parter, og i hvilken grad handicaprådene oplever både at blive inddraget og have indflydelse på kommunernes handicappolitiske udvikling og tiltag.

Oprettelsen af kommunale handicapråd blev i 2006 vedtaget ved lov, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen skal høre handicaprådet om samtlige initiativer, som har betydning for mennesker med funktionsnedsættelser. Handicaprådene er sammensat af medlemmer fra kommunalbestyrelsen og handicaporganisationer i kommunen.

Undersøgelsen blev foretaget knap to år efter loven trådte i kraft, og har blandt andet fokus på, hvordan gennemslagskraften er i handicaprådene, i forhold til at blive hørt og have indflydelse på de kommunale beslutningsprocesser. De temaer, der har været inddraget for at tegne et billede af handicaprådendes indflydelse, er handicaprådendes organisering, synlighed, inddragelse og mødevirksomhed.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at de fleste af handicaprådene er ved at være kommet godt på plads. Det konkluderes, at en god organisering netop har vist sig at have afgørende betydning for rådendes oplevelse af at have indflydelse og gennemslagskraft over for kommunens handicappolitiske tiltag. Herunder konkluderes det, at jo større enighed der er blandt handicaprådets medlemmer om mål og arbejdsopgaver, desto større er medlemmernes oplevelse af at blive inddraget og have reel gennemslagskraft.

Undersøgelsen viser, at 90 % af medlemmerne i handicaprådene er tilfredse med samarbejdet mellem de forskellige parter i rådet. Dog viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at hovedparten af arbejdet i handicaprådende bliver varetaget af enkelte rådsmedlemmer.

Det påpeges ligeledes, at formandens evne til at lede har stor indflydelse på handicaprådets oplevelse af gennemslagskraft. De udfordringer, som handicaprådene selv vurderer, at de står over for i fremtiden, er at stabilisere handicaprådet i forhold til arbejdsgange og det interne samarbejde, at udbrede kendskabet til handicaprådene og at der skal udformes og implementeres en kommunal handicappolitik.

Metode

De metoder, der er benyttet i denne undersøgelse, er både kvalitative og kvantitative. De kvalitative undersøgelser har bestået af interview med ti handicapråd, hvor de kvalitative undersøgelser har været spørgeskemaundersøgelse, som er blevet sendt ud til samtlige handicapråd.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Center for Ligebehandling af Handicappede
Årstal
2008
Udgiver
Velfærdsministeriet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Kommunale handicapråd – Erfaringer og gennemslagskraft

Velfærdsministeriet 2008
Lærebøger og værktøjer;

Brugerinddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning

Socialt Udviklingscenter SUS 2003
Lærebøger og værktøjer;

Brugerinddragelse på handicapområdet – Et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling

Århus: Videnscenter for Bevægelseshandicap 2007
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank