Ung mellem anbringelse og eget hjem

Mange anbragte unge i Danmark mister fodfæste, når de fylder 18 og skal flytte i egen bolig. Tidligere anbragte unge peger selv på mangelfuld kommunal støtte samt fravær af netværk og stabile relationer som væsentlige årsager i denne rapport.

Indhold

Hvert år anbringes cirka 1 procent af danske børn og unge mellem 0 og 17 år uden for hjemmet. For en periode tager det offentlige system over, fordi man vurderer, at det er nødvendigt for at sikre sundhed og udvikling og for at give barnet eller den unge bedre livschancer. Desværre lykkes det ikke altid. Ifølge de tidligere anbragte unge, som har deltaget i tilblivelsen af denne udgivelse, er mangelfuld kommunal støtte samt fravær af netværk og stabile relationer nogle af de væsentligste årsager til, at det kan være svært at klare sig selv. De unges fortællinger er dybt bekymrende, og tallene taler deres tydelige sprog. 2 ud af 5 hjemløse unge i Danmark er tidligere anbragte. 44 procent af alle anbragte unge har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årige mod 7 procent af alle unge generelt. Og hver sjette tidligere anbragte er på førtidspension, når de fylder 30.

Denne udgivelse bidrager med at kaste lysover nogle af de vigtigste fokusområder, hvis vi skal lykkes med at give de tidligere anbragte unge en god overgang til voksenlivet. Rapporten er inddelt i fire fokusområder, som er blevet identificeret i dialog med 18 tidligere anbragte unge og en række fagprofessionelle. Inden for hvert tema udpeges en række pejlemærker til, hvor fokus bør være for at komme problemerne på netop dét område til livs. De fire temaer er:

• Netværk og relationer. Handler om, hvordan tidligere anbragte unge ofte har svage netværk, få nære relationer og lav grad af deltagelse i fællesskaber.
• Psykiske eftervirkninger. Handler om de alvorlige psykiske mén, unge tidligere anbragte har med fra deres opvækst og konsekvenser ved det.
• Systemskabte forhindringer. Handler om de benspænd og forhindringer, unge tidligere anbragte har oplevet og oplever i det offentlige system.
• Forberedelse til voksenlivet. Handler om de praktiske og følelsesmæssige udfordringer, tidligere anbragte unge oplever, når anbringelsen slutter, og de skal flytte for sig selv.

Metode

Rapporten bygger på en kvalitativ, dialogisk tilgang, hvor Bikubenfonden har inddraget 18 unge tidligere anbragte i alderen 19 til 34 i deres analysearbejde. Der er variation i, hvor de unge kommer fra geografisk, og om de har været i plejefamilie eller på institution. Syv af de unge har oplevet hjemløshed efter deres anbringelse, og tre af de unge har oplevet en god og tryg overgang til voksenlivet. De andre deltagende unge har oplevet ustabilitet, usikkerhed eller rodløshed i deres boligsituation.

Derudover har 15 fagfolk, frivillige og forskere deltaget i analysearbejdet.

 Analysearbejdet har været inddelt i tre perioder.

1. En fortælleperiode, hvor de unge tidligere anbragte har bidraget med fortællinger om deres egne overgange fra at være anbragte til at leve i egen bolig.
2. En dialogperiode, hvor de unges fortællinger blev perspektiveret til forskningsbaseret viden og med input fra fagprofessionelle.
3. En fokuseringsperiode, hvor temaerne blev nuanceret i en dialog med de unge og de fagprofessionelle. De pegede i fællesskab på, hvilke elementer det er vigtigst at gøre noget ved for at skabe bedre vilkår for anbragte unges overgang til voksenlivet.