Bedre støtte til anbragte børn og unges skolegang – Perspektiver fra Københavns Kommune

National og international forskning peger på, at anbragte børn og unge halter bagefter i uddannelsessystemet på flere områder. Forskning viser også, at den væsentligste faktor for, at anbragte børn klarer sig godt i voksenalderen er, at de klarer sig godt i skolen og får en uddannelse.

Indhold

Denne rapport fra Københavns Kommunes Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU), retter fokus mod anbragte børn og unges skolegang. For anbragte børn og unge gælder det, at en række kommunale aktører, såsom anbringelsesstedets personale eller plejefamilien, sagsbehandleren og familieplejekonsulenten har betydning for deres skolegang. Disse forskellige aktører har, ifølge VABU, en stor indflydelse på barnet/den unges trivsel i skolen og på, hvordan barnet/den unge klarer sig fagligt.

Københavns Kommunes Socialforvaltning ønskede at få et bedre indblik i karakteren af den støtte, som de forskellige kommunale aktører på det sociale område yder i forhold til anbragte børn og unges skolegang.

På denne baggrund blev det besluttet, at der skulle gennemføres en kvalitativ undersøgelse, der havde til formål at indsamle viden om anbragte børn og unge såvel som de kommunalt ansattes erfaringer med, hvad der kan biddrage til at styrke børnene og de unges skolegang. Derfor igangsatte Københavns Kommune i år 2014 projektet ”Styrkelse af anbragte børn og unges skolegang”. Den førstehåndsviden, som de anbragte børn og unge selv er kommet med, er derfor det centrale element i projektet

Rapportens kapitler indeholder følgende:

1. Dette kapitel er rapportens introduktion. Her angives rapportens baggrund og indhold.
2. Kapitlet præsenterer projektets forankring, design og metode.
3. Kapitlet omhandler den ungeforskergruppe, som blev etableret. Baggrund og formål samt arbejdet med denne belyses.
4. Kapitlet belyser, hvad der ifølge anbragte børn og unge skal til for, at de oplever, at de trives i skolen og klarer sig godt fagligt samt hvilken betydning, de oplever, at forskellige fagpersoner har for deres skolegang. Her tages der afsæt i interviews af ti anbragte børn og unge.
5. Kapitlet belyser skolelæreres perspektiver på anbragte børn og unges skolegang. Her fremstilles analyser af to fokusgruppeinterview med i alt otte lærere fra henholdsvis en folkeskole og en intern skole på en døgninstitution.
6. Kapitlet belyser medarbejdere og plejeforældres perspektiver på anbragte børn og unges skolegang. Her fremstilles analyser af fire fokusgruppeinterviews med forskellige kommunale aktører, henholdsvis to kontaktpædagoger, fire plejeforældre, seks familieplejekonsulenter og fire sagsbehandlere.
7. Kapitlet samler op på de foregående kapitlers analyser og diskussioner og udgør i sig selv en diskussion af de centrale empiriske fund. Anden relevant dansk og international forskning på området inddrages. Afslutningsvis omsættes alle fundene til anbefalinger for konkrete indsatser, der kan styrke anbragte børn og unges skolegang.
8. Kapitlet samler de foregående kapitlers analyser og diskussioner og kommer frem til tre hovedkonklusioner.

Konklusion

• Anbringelsen i familiepleje eller på en institution er, for de unge i ungeforskergruppen, den faktor, der har den største betydning for, at de klarer sig nogenlunde godt i skolen i dag. På institutionerne er det fx en motiverende faktor for de unge at indgå i en dagligdag, hvor de sammen står op og tager i skole, og hvor der er faste rammer omkring lektielæsning.
• Både børnene og de unges forældre, lærere, plejeforældre samt kontaktpersoners forventninger og hjælp har stor betydning for børnene og de unge. Det har stor betydning for dem, at de mærker, at deres daglige voksne har positive forventninger til dem. De værdsætter, når forventningerne følges op af et mildt pres og en tydelig ramme for, hvornår der laves lektier.
• Hvad der karakteriserer den skolemæssige støtte, som Københavns Kommunes forskellige aktører yder anbragte børn og unge, peger undersøgelsen på, at der foregår en række initiativer og tiltag på området. Der arbejdes målrettet på at ændre tidligere dårlige resultater på området.

Du kan på side 120 finde et oprids over de væsentligste initiativer og tiltag, som allerede er i gang i Københavns Kommune og som gennemføres af en række aktører.

På side 121-124 kan du læse VABU’s anbefalinger til ændringer af en række forhold, som modarbejder god skolegang for anbragte børn og unge, rettet mod konkrete kommunale aktører. Anbefalinger er relevante for både politikere, forskere, ledere og praktikere.  

Metode

• Projektets forskningstilgang er såkaldt aktionsforskning. Aktionsforskning er en forskningstilgang, som tilstræber at skabe viden gennem forandring af verden i et demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker, som denne forandring inddrager.
• I alt 18 anbragte børn og unge indgår i undersøgelsen. Der er gennemført kvalitative enkeltinterviews med ti anbragte børn og unge i alderen 13-18 år. Ligeledes er der etableret en ungeforskergruppe bestående af otte børn i alderen 12 til 16 år.
• Der er også gennemført fokusgruppeinterviews med sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, skolelærere, plejefamilier samt kontaktpædagoger.