Årsstatistik 2013 - Kvinder og børn på krisecenter

Hvert år indsamler Socialstyrelsen og Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) i samarbejde oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på et krisecenter, om henvendelser til krisecentrene samt oplysninger om organisering og finansiering af de krisecentre, der ligger rundt om i hele landet.

Indhold

Socialstyrelsens og LOKK's årsstatistikker har hvert år fokus på særlige temaer. Denne årsrapport sætter særlig fokus på kvindernes beskæftigelse og uddannelse, sociale aktiviteter for børnene på krisecenter samt opholdslængde på krisecentre. Årsrapporten indeholder:

• Datagrundlaget for undersøgelsen
• Temaanalyser: 1) Opholdslængde på krisecentrene. 2) Kvindernes beskæftigelse og uddannelse. 3) Partners statsborgerskab. 4) Sociale aktiviteter for børn på krisecentre.
• Et statistisk opslagsværk med en række detaljerede statistiske data. Du præsenteres for statistisk materiale om: 1) Udvikling på krisecenterområdet. 2) Udvikling kvinder på krisecenter. 3) Udvikling børn på krisecenter. 4) Udvikling henvendelser til krisecentre. 5) Udvikling i krisecentrenes organisering. 6) Status på de enkelte krisecentre.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at:

• Der har været en lille stigning fra 2012 til 2013 i antallet af kvinder, der er fraflyttet et krisecenter på i alt 23 kvinder, fra 1.982 kvinder i 2012 til 2.005 kvinder i 2013. Antallet af kvinder, der er fraflyttet et krisecenter i 2013, er 2.005.

• Andelen af kvinder med mere end et krisecenterophold alt i alt i livet ligger på 35 % i 2013, cirka tilsvarende niveauet i 2012, der var på 36 %. Tallet har altså ikke ændret sig markant.

• Det er muligt at henvende sig telefonisk, personligt og skriftligt til krisecentrene. Ved henvendelser om en ledig plads, har der i 45 % af tilfældene været en ledig plads i 2013. Det er et fald siden 2012, hvor andelen var 47 %.

• Analysen tegner blandt andet følgende billede af kvinder med lange ophold: De har været udsat for vold i længere tid i deres seneste voldsforhold, de er oftere ikke født i Danmark, deres barn, der ikke er med på krisecenter, bor oftere hos den voldsudøvende part eller familie/venner, og de flytter oftere i ny bolig efter endt ophold på krisecenteret.

• Der ikke er signifikant forskel på kvinder med henholdsvis kortere og lange forhold, når der ses på blandt andet: Arbejde, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, parforholdsstatus, udsathed for psykisk, fysisk, seksuel og materiel vold, varigheden af voldsudsættelse alt i alt i livet og dansk statsborgerskab.

• Kvinderne på krisecenter er generelt i langt højere grad udenfor arbejdsmarkedet end kvinder i befolkningen. Kun 23 % af kvinderne på krisecenter er i beskæftigelse, hvorimod 62 % af kvinder i befolkningen er i beskæftigelse.

• Generelt har kvinderne på krisecenter et lavere uddannelsesniveau end kvinder i den samlede befolkning. 38 % af kvinderne på krisecenter har grundskole som det højeste uddannelsesniveau, mens 23 % af kvinderne i den samlede befolkning har grundskole som det højeste uddannelsesniveau.

• I 2013 benyttede 81 % af børnene på krisecenter sig af en aktivitet på krisecentret. Blandt de børn, som har benyttet en eller flere aktiviteter, er den mest hyppige aktivitet sociale aktiviteter. Over halvdelen (68 %) af børnene, der har deltaget i aktiviteter på krisecenteret, oplyser, at de generelt set har været meget glade for hjælpen på krisecentret.

Metode

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser.