Velfærdsteknologi i plejeboliger

Bidrager velfærdsteknologi positivt i forhold til borgeres livskvalitet, medarbejderes arbejdsmiljø samt kommunens økonomi? SFI undersøger om dette er tilfældet i Aarhus Kommune gennem en evaluering af implementeringen af velfærdsteknologier i plejeboliger.

Indhold

I denne rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) understreges indledningsvis, at flere parter i Danmark er enige om, at velfærdsteknologiske løsninger har et stort potentiale inden for plejesektoren. Her skal kravene om effektivisering forenes med krav om høj kvalitet og god behandling af vore ældre medborgere. Denne rapport er et bidrag til et solidt vidensgrundlag, som er nødvendigt, hvis velfærdsteknologien for alvor skal realiseres.

Rapporten præsenterer resultaterne fra en evaluering med fokus på velfærdsteknologi implementeret i plejeboliger i Aarhus Kommune. Implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i Aarhus Kommune har været baseret på antagelser om, at velfærdsteknologien bidrager positivt i forhold til borgernes livskvalitet, medarbejdernes arbejdsmiljø samt kommunens økonomi.

I denne undersøgelse evaluerer SFI, om disse positive ændringer faktisk er indtruffet. Derved optræder Aarhus kommune som en case for evaluering af velfærdsteknologi i plejeboliger. I undersøgelsen er der fokus på en række specifikke velfærdsteknologiske løsninger, blandt andet dørautomatik, vinduesautomatik, robotstøvsugere med videre.

Rapporten indeholder følgende fem kapitler ud over den en indledende sammenfatning:

I dette kapitel udfoldes den forandringsteori, der er knyttet til implementering af velfærdsteknologi i plejeboliger. Dertil præsenteres forandringsantagelserne på baggrund af interview med nøgleinformanter samt litteratur om velfærdsteknologi.
I dette kapitel redegøres der for indsamlet data samt anvendte metoder. Yderligere gives der en samlet vurdering af dataenes validitet.
I dette kapitel belyses det, hvilken betydning velfærdsteknologi har for livskvaliteten blandt borgere, der bor i plejeboliger.
I dette kapitel belyses det, hvordan medarbejderne oplever, at de forskellige velfærdsteknologiske løsninger fungerer i deres arbejdsdag og hvilken betydning velfærdsteknologien har for deres arbejdsmiljø i plejeboligenhederne.
I dette kapitel belyses de økonomiske aspekter ved implementering af de velfærdsteknologiske løsninger gennem en business case for hver teknologi.

Konklusion

I det følgende kan du læse et udpluk af resultater i forhold til de tre centrale aspekter af undersøgelsen.

Velfærdsteknologiens betydning for borgernes livskvalitet:

Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at dør- og gardinautomatik samt toiletter med automatiske funktioner er blandt de velfærdsteknologier, som flest borgere selv kan anvende, og som flest borgere opfatter som værdifulde.
En central dimension af livskvalitet er oplevelsen af kontrol over dagliglivet, og spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at en del borgere oplever, at velfærdsteknologi har positiv betydning her.
Tryghed er også central dimension for livskvalitet, og her angiver halvdelen (51 %) af borgerne, at den elektroniske dørlås gør dem mere trygge i det daglige.
Det samlede datamateriale viser imidlertid, at mange borgere savner vejledning og støtte i brugen af velfærdsteknologierne.

Velfærdsteknologiens betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø:

Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen, kvalitative interview og det etnografiske feltarbejde, at medarbejderne oplever, at udbyttet af velfærdsteknologierne er afhængigt af både borgernes funktionsniveau, velfærdsteknologiernes egenskaber og de ressourcer, medarbejderne får til at blive fortrolige med velfærdsteknologien og understøtte borgernes brug deraf.
De kvalitative data viser, at medarbejdere i nogle tilfælde oplever, at velfærdsteknologi skaber meropgaver, der øger arbejdsbelastningen både fysisk og psykisk.

Velfærdsteknologi i økonomisk perspektiv:

Beregningerne peger på, at for en række teknologier overstiger de forventede gevinster de samlede udgifter forbundet med teknologien.
Det gælder i særdeleshed loftlifte og toiletter med automatiske funktioner. De to teknologier er blandt de dyreste at indkøbe og installere, men opgaverne for plejepersonalet i relation til loftlifte og automatiske toiletter er også blandt de mest ressourcekrævende, og derfor har de to teknologier det største gevinstpotentiale.

Metode

Undersøgelsens grundlag for at belyse borgerperspektivet og betydningen af velfærdsteknologi for borgernes livskvalitet er baseret på 57 timers etnografisk feltarbejde fordelt på fire plejeboligenheder, 13 kvalitative borgerinterview samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 107 borgere i plejeboliger.

Grundlaget for at belyse medarbejderperspektivet og betydningen af velfærdsteknologi for fysisk og psykisk arbejdsmiljø er samme etnografiske feltarbejde, interview med 17 medarbejdere samt en spørgeskemaundersøgelse, hvor 141 medarbejdere fra ti forskellige plejeboliger deltog.

Endelig er det økonomiske perspektiv og business cases primært baseret på spørgeskemaundersøgelser på alle plejeboligenheder blandt medarbejdere med særlig viden om velfærdsteknologi samt blandt tekniske servicemedarbejdere, ligeledes på alle plejeboligenheder. Herudover har SFI oplysninger fra producenter af velfærdsteknologi, data fra kommunale administrative registre samt interview med ledere af plejecentre, hvor teknologierne er installeret.