Trygheden i danske byområder 2

I denne rapport kan du læse om tryghed, kriminalitet og nabolagsproblemer i 31 udsatte boligområder.

Indhold

Rapporten kan i særdeleshed være relevant og spændende for gadeplansarbejdere, socialpædagoger eller andre professionelle samt frivillige, der arbejder i udsatte boligområder og ønsker at tilegne sig en større viden og indsigt i forhold som tryghed, utryghed, kriminalitet samt nabolagsproblemer.

Denne rapport fra CFBU (Center for Boligsocial Udvikling) udgør den anden af tre rapporter, som sammenligner trygheden i udsatte boligområder med andre byområder. Der tages udgangspunkt i Rigspolitiets tryghedsmåling og fokus ligger på at beskrive trygheden, som den tager sig ud i dag i 31 udsatte boligområder. Dertil undersøges kriminalitet og nabolagsproblemer, som de opleves af beboerne i disse områder. Sammenfaldet mellem kriminalitet, nabolagsproblemer og utryghed undersøges tilmed.

Rapporten er bygget op omkring følgende syv afsnit:

Indledning: i dette afsnit beskrives undersøgelsens baggrund og formål kort.
Konklusioner: i dette afsnit præsenteres undersøgelsens overordnede konklusioner.
Sådan har vi gjort: afsnittet indeholder en redegørelse for rapportens datamateriale og overvejelser over mulige fejlkilder.
Den grundlæggende tryghed i udsatte boligområder: afsnittet indeholder en beskrivelse af beboernes oplevelse af trygheden ved at færdes ude om aftenen i deres respektive boligområder samt de forskelle, der er boligområderne imellem.
De oplevede naboskabsproblemer i udsatte boligområder: i dette afsnit beskrives tre problemkomplekser (personlig sikkerhed, tyveri og indbrud samt lettere normbrud) hver for sig med et særligt fokus på, hvordan oplevelsen af nabolagsproblemerne i de udsatte boligområder adskiller sig fra oplevelsen i andre byområder.
De faktisk forekommende nabolagsproblemer og mørketallet: i dette afsnit forklares det, at beboernes vurderinger af nabolagsproblemer netop kun er vurderinger. Derfor inddrager forfatterne en survey fra Rigspolitiet i det øjemed at undersøge, om problemerne er lige så omfattende, som beboerne angiver. Her inddrages bl.a. en figur, hvor beboernes svar på, om de, inden for det seneste år, er blevet udsat for en række forskellige former for kriminalitet eller andre utryghedsskabende hændelser, er samlet og opdelt i de tre problemkomplekser. Yderligere behandles beboernes anmeldelsestilbøjelighed.
Perspektivering: i dette afsnit berøres en række nye spørgsmål, undersøgelsen rejser.

Konklusion

Følgende er et udsnit af rapportens konklusioner:

Utrygheden er, uafhængigt af hvilke parametre man måler på, markant højere i de udsatte boligområder end i andre byområder.
Trygheden varierer meget mellem de enkelte udsatte boligområder.
De fleste, men ikke alle, nabolagsproblemer forekommer oftere i udsatte boligområder, end i andre byområder.
En mindre del af boligområderne i undersøgelsen har ingen særlige problemer med utryghed, kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og ligger generelt på niveau med andre byområder.
Den faktiske forekomst af nabolagsproblemer relateret til personlig sikkerhed og lettere normbrud er betydeligt højere i de udsatte boligområder end i andre byområder. Dette gælder ikke for tyveri og indbrud, hvor de udsatte boligområder ligger på niveau med andre byområder.
Få personer anmelder kriminalitet i udsatte boligområder, men ikke færre end i andre byområder.

Metode

Det datamateriale, som Danmarks Statistik gennem en spørgeskemaundersøgelse har tilvejebragt til Rigspolitiets Tryghedsindeks i 2012-2013 samt til det gentagne tryghedsindeks i 2014, er udgangspunktet for rapporten.