Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Social Årsrapport 2012

Den økonomiske ulighed stiger og flere og flere forbliver i kontanthjælpssystemet. Dette er blandt konklusionerne i 2012-udgaven af Social Årsrapport.

Indhold

Social årsrapport 2012 sætter fokus på nogle af de reformer, som er sat på dagsordenen i 2012. Det gælder førtidspensionsreformen og skattereformen og den bebudede kontanthjælpsreform. I den anledning fremlægges der i rapporten en selvstændig analyse af kontanthjælpssystemet med vægt på en belysning af, hvor længe folk er på kontanthjælp, og hvordan det går folk, der har været på kontanthjælp. Kommer de i beskæftigelse eller på førtidspension, eller er de fortsat på kontanthjælp 10 år efter? Udover de tilbagevendende oplysninger om antallet af personer, der er arbejdsløse, på kontanthjælp og førtidspension vil emnerne for årets rapport være den økonomiske og sociale ulighed og antallet af personer på sociale ydelser.

Konklusion

I 2012 var der ca. 250.000 kontanthjælpsmodtagere, hvilket er en stigning på ca. 50.000 personer fra 2008. Samtidig er antallet af langvarige modtagere af kontanthjælp, dvs. personer der har modtaget kontanthjælp i 10-12 måneder inden for det enkelte år, steget fra ca. 100.300 personer i 2007 til knap 120.000 personer i 2011.  Ser vi på forsørgelsessituationen i 2012 for de knap 200.000 personer, der modtag kontanthjælp i 2001, viser analyserne, at:

  • 15 % fortsat er modtagere af kontanthjælp i 2012. Det svarer til 30.000 personer.
  • 35 % modtager ingen offentlige ydelser i 2012.
  • 21 % er overgået til førtidspension og har forladt arbejdsmarkedet.

Det er først og fremmest unge personer, der hurtigt kommer ud af kontanthjælpssystemet igen, mens de, der forbliver i kontanthjælpssystemet, typisk er personer med sociale og sundhedsmæssige problemer, som har vanskeligheder med at blive selvforsørgende. Der er desuden en del af denne gruppe, som vil være karakteriseret som hjemløse.

Generelt er der tale om en stigende økonomisk ulighed. Forskellen mellem de rige og fattige er således i dag flere gange større end i 1990. Og denne udvikling fortsætter bl.a. som følge af de seneste skattereformer og reformer af indkomstoverførslerne (kontanthjælp og førtidspension).

Ifølge rapportens forfattere er der således behov for en kontanthjælpsreform med en langt mere social og sundhedsmæssig profil.

Metode

Med udgangspunkt i dem, der har modtaget kontanthjælp i 2001, og var mellem 18 og 50 år, sætter analyserne fokus på, hvor længe de modtager kontanthjælp, og hvordan det går disse kontanthjælpsmodtagere i perioden 2002-2012.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse
  • Socialpolitisk Forening
Årstal
2012
Udgiver
CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse og Socialpolitisk Forening, 91 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Familiebaggrund og social marginalisering - En registerbaseret kortlægning

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 326 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

En dansk fattigdomsgrænse - Analyser og forslag til opgørelsesmetoder

Ekspertudvalg om Fattigdom, 296 sider 2013
Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank