Familiebaggrund og social marginalisering - En registerbaseret kortlægning

I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse af familiebaggrund og social marginalisering. Med denne rapport ønsker SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at få mere viden om karakteren af social marginalisering i Danmark samt hvad der kendertegner familiebaggrunden for de individer, der udvikler sociale og psykiske problemer i løbet af livet.

Indhold

Formålet med denne undersøgelse er at se på, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilken betydning forældrenes socioøkonomiske forhold og psykosociale problemer har for risikoen for social marginalisering. 

I rapporten beskrives social marginalisering gennem de risikoindikatorer, som er blevet målt gennem tilgængelige dataregistre. Der ses blandt andet på omfanget af psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed og fængselsophold, som i undersøgelsen betegnes som risikofaktorer for social marginalisering. 

Rapporten belyser også, hvad der kendetegner uddannelses- og beskæftigelsessituationen for de personer, der er registreret på disse risikoindikatorer. Desuden undersøges forældrebaggrundens rolle hos de unge mellem 18 og 24 år, samt hvad der kendetegner familiebaggrunden for de unge i de marginaliserede grupper. Ydermere ses der på, hvordan social marginalisering påvirker de unges vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

Konklusion

• Undersøgelsen viser, at ca. 14 % af alle voksne mænd og 10 % af alle voksne kvinder er registreret på mindst én af risikoindikatorerne: psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold.
• Flere kvinder er registreret med en psykisk sygdom, mens flere mænd er registreret med stof/alkoholmisbrug eller hjemløshed.
• Blandt mænd med psykisk sygdom er ca. 30 % også registreret med stof- eller alkoholmisbrug.
• Omkring 16 % af kvinderne med psykisk sygdom er registreret med et misbrug.
• Blandt mænd og kvinder, som er registreret på en hjemløseboform, er der en høj andel med psykisk sygdom og/eller misbrug.
• Blandt næsten halvdelen af alle dem, der har været i fængsel, er næsten halvdelen af både mændene og kvinderne også registreret med et misbrug.
• I alt tilhører ca. 180.000 personer én af de marginaliserede grupper, der er identificeret i analysen. Heraf er ca. 120.000 mænd og 60.000 kvinder. Dette svarer til 5,7 % af alle voksne mænd og 2,7 % af alle voksne kvinder.
• Ca. 18.000 mænd og 8.000 kvinder er klassificeret i de marginaliserede grupper med de mest komplekse profiler, i form af psykisk syge misbrugere og andre misbrugere med komplekse problemer.
• I gruppen med de mest komplekse problemer har kun få tilknytning til arbejdsmarkedet, mens hovedparten er på kontanthjælp eller førtidspension.
• Selvom der er en overhyppighed af social marginalisering blandt unge fra lavtuddannede familier og fra familier, hvor forældrene har psykiske og sociale problemer, er der en betydelig variation i familiebaggrunden blandt de marginaliserede unge.
• Selvom der er en overhyppighed af social marginalisering blandt unge, hvis forældre er registreret på indikatorerne, er det kun en lille del af de unge fra disse familier, der tilhører de marginaliserede grupper.
• Halvdelen af de unge, der befinder sig i en marginaliseret situation, har ikke en forældrebaggrund præget af risikofaktorer.
• Der er en højere andel af marginaliserede unge i en række landkommuner end i resten af landet. Samtidig er andelen af marginaliserede unge i storbyerne mindre end i resten af landet.
• Social marginalisering i ungdomsårene forringer uddannelses- og beskæftigelseschancerne markant.
• Undersøgelsens kvalitative analysedel peger på, at praktikerne i den sociale sektor ofte forbinder risikoen for social marginalisering med unge, der kommer fra socialt udsatte familier. 

Metode

Undersøgelsen er baseret på registerdata for den voksne danske befolkning samt kvalitative interview med praktikere i den sociale sektor.