Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af fordeling og levevilkår i Danmark for 2013. Undersøgelsen er inddelt i tre temaer: Dels undersøges ulighed i Danmark, dels uddannelsesmæssige afstande i Danmark og dels gevinster ved opkvalificering på alle niveaer.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen af udviklingen i fordeling og levestandard er konklusionen overordnet den, at skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Det konkluderes på baggrund af følgende:

Ulighed i Danmark:

• Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt: De fattigste danskere har fået lavere indkomst, og indblik i indkomstudviklingen viser, at løn og kapitalafkast har været de drivende kræfter. Det betyder store geografiske forskelle i indkomster og en stigning i uligheden i Danmark. Til den grund for den udvikling ligger en stigende polarisering i indkomstuligheden blandt den danske befolkning.
• Der er sket en fordobling af fattige danskere på 10 år: Siden 2001 er fattigdommen steget. Det gælder mest på Sjælland, men fattigdom er ikke kun et storbyfænomen. Desuden viser undersøgelsen en kraftig stigning i børnefattigdom, ligesom der er kommet flere fattige indvandrere og efterkommere i Danmark. Det kan således konkluderes, at den stigende fattigdom gennem 00’erne ramte særligt børn og indvandrere.
• Stor forskel i danskernes medicinforbrug: Mere end hver 10. ufaglært har købt antidepressiv medicin. Medicinen købes mest af kvinder og op imod hver 10. enlig uden børn er på angstdæmpende medicin. Type2 diabetesmedicin er mest udbredt blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande, og FOA-medlemmer indløser oftest en recept blandt a-kasserne tilknyttet LO. Mere end hver 10. ufaglært har købt antidepressiv medicin, ligesom hver 3. kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin.

Uddannelsesmæssige afstande i Danmark:

• Færre får en ungdomsuddannelse, når der er langt til uddannelserne: Det gælder særligt unge med svag baggrund, der har svært ved at få en uddannelse.
• De danske skoler polariseres i øget grad på Sjælland: Undersøgelsen viser en øget polarisering af en del af de danske skoler, som dog er mest udtalt på Sjælland. På Fyn går overklassens børn i klasse med ligestillede, mens de jyske skoler modstår landstendensen med øget opdeling. De sjællandske skoler er de mest opdelte i landet, men samme tendens gør sig gældende på Fyn. 
• Stor forskel på oddsene for at få en ungdomsuddannelse: Unge uden uddannelse har mange ansigter, men afbrudte uddannelsesforløb kendetegner generelt mange unge i restgruppen. Blandt de unge uden ungdomsuddannelse er der stor variation i fagligheden. Restgruppens forskellige udgangspunkter, men unge med mange risikofaktorer, har ringe chancer for uddannelse, hvilket bidrager til en øget chanceulighed i forhold til uddannelse, som grundlægges allerede i indskolingen. Unge uden uddannelse har mange ansigter, men afbrudte uddannelsesforløb kendetegner generelt mange unge i restgruppen. Blandt de unge uden ungdomsuddannelse er der stor variation i fagligheden. Restgruppens forskellige udgangspunkter, men unge med mange risikofaktorer har ringe chancer for uddannelse, hvilket bidrager til en øget chanceulighed i forhold til uddannelse, som grundlægges allerede i indskolingen.

Opkvalificering på alle niveauer giver gevinst:

• Erhvervsuddannelse til unge uden uddannelse betaler sig: Der er stor samfundsøkonomisk gevinst ved at give unge uden uddannelse en faglært uddannelse, og det gælder særligt uddannelse af de unge med de dårligste odds. Selv en dyrere pris for uddannelsen betaler sig også, og det kan derfor konkluderes, at det gavner samfundet som helhed at sikre uddannelse til alle.
• Det dobbelte uddannelsesløft er en god forretning: På samme måde viser undersøgelsen, at det har samfundsøkonomisk gevinst at give voksne ufaglærte en faglært uddannelse. Endvidere er der stor gevinst af at videreuddanne faglærte, og der er således god ræson i det dobbelte uddannelsesløft ud fra et individuelt såvel som et samfundsmæssigt perspektiv.

Metode

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, der sætter tal på udviklingen i indkomst, fordeling og levevilkår fra 2002 og frem til i dag.