Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Når vold er hverdag

Her kan du læse om mænds vold mod kvinder i nære relationer, blandt andet forklaret ud fra teorien om voldsspiralen, der forklarer, hvordan vold normaliseres på grund af psykologiske processer hos kvinderne.

Indhold

Rapporten undersøger gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvilke kvinder der udsættes for vold, hvilke former for vold, de udsættes for, hvor ofte de udsættes for vold og hvilke forklaringer, der kan findes på, at volden finder sted.

I rapporten kan du læse om, hvordan professor i sociologi Eva Lundgrens teori om voldsspiralen holdes op mod de ansatte på kvindekrisecentrenes oplevelser og erfaringer med kvinder, der har været udsat for vold.

Rapporten indeholder følgende kapitler:

  1. Indledning
  2. Opsummering og konklusion
  3. Metode
  4. Oplysninger om voldsramte kvinder på krisecenter i 2004
  5. Voldens former, hyppighed og varighed
  6. Voldsspiralen: normalisering af volden
  7. Kvindernes sociale og familiemæssige baggrund
  8. Kvindernes kontakt til det sociale hjælpesystem
  9. Marginalisering og social udsathed

Hvert kapitel indeholder en delkonklusion, hvor du kan læse en opsamling på de forskellige temaer. Dermed kan kapitlerne også læses enkeltvist.

Konklusion

Rapporten konkluderer blandt andet, at kvinder, der opholder sig på kvindekrisecentrene, ofte har været udsat for flere typer vold samtidigt (psykisk, fysisk, materiel, økonomisk og seksuel vold). Endvidere konkluderer rapporten, at Lundgrens teori om voldsspiralen kan genkendes på de danske kvindekrisecentre.

Om kvinderne, der udsættes for vold, viser rapporten, at kvinder, der i barndommen har været udsat for vold, er en udsat gruppe på kvindekrisecentrene. Desuden er socialt udsatte kvinder i højere grad i risiko for at blive udsat for vold end andre kvinder, ligesom at etniske minoritetskvinder i rapporten betegnes som særligt sårbare.

Metode

Rapporten bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse bestående af 96 spørgsmål. Undersøgelsen omfatter 968 kvinder, der i 2004 boede mindst syv døgn på et kvindekrisecenter.

Desuden bygger rapporten på data, der er indsamlet fra 34 krisecentre under LOKK.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Vibeke Lybecker Jensen
  • Sissel Lea Nielsen (red.)
Årstal
2005
Udgiver
LOKK - Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, 98 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Psykiske problemer og voldsudsættelse blandt kvinder - En follow-up undersøgelse

Københavns Universitet, 127 sider 2010

Stop volden mod kvinder

Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2008

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af beredskab på anbringelsessteder

Socialstyrelsen, 39 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank