Evaluering af Projekt Virtuel Bostøtte

I denne rapport kan du læse evalueringen af Projekt Virtuel Bostøtte. Projektet har til formål at undersøge, om virtuel bostøtte gennem webcamsamtaler og applikationer kan bruges som supplement til socialpædagogisk bistand.

Indhold

Aarhus, Viborg, Herning og Favrskov har i et fælles udviklingsprojekt afprøvet virtuel bostøtte som supplement til de almindelige bostøttebesøg.

I denne rapport kan du læse evalueringen af projektet. Projektet gik ud på at afprøve, om socialpædagogisk bistand kan suppleres med bistand givet over webcam og støtteapplikationer udviklet til smartphones og tablets. 

Målgruppen for projektet er udsatte borgere, der har brug for hjælp fra Socialpsykiatrien eller for misbrugsbehandling.

Konklusion

• Virtuel bostøtte kan ikke erstatte den "almindelige" bostøtte via fysiske bostøttebesøg, men supplerer den.
• Virtuel bostøtte kan bidrage til at forbedre kvaliteten af bostøtten for de borgere, som har gavn af webcamsamtaler og applikationer. Samtidigt er der risiko for, at virtuel bostøtte forringer kvaliteten af bostøtten for bogere, som ikke føler sig trygge ved samtaler via webcam og som har brug for en anden persons fysiske tilstedeværelse. Det er derfor afgørende, at virtuel støtte beror på en vurdering af den enkelte borgeres udbytte af denne.
• Evalueringen kan ikke sige noget om, om virtuel bostøtte egner sig bedre til bestemte grupper af borgere. Dog tyder det på, at virtuel støtte kan være velegnede til særlige situationer og problemstillinger, for eksempel i forhold til personer med angst og personer med behov for tæt og hyppig opfølgning.
• Relationen mellem borger og medarbejder er stadig den afgørende forudsætning for bostøttearbejdet.
• Virtuel bostøtte kan være med til at give borgeren en øget følelse af tryghed, fordi hjælpen aldrig er langt væk. Med virtuel bostøtte gør desuden en mere kontinuerlig kontakt mulig og giver borgeren mulighed for at få bostøtte af sin vante bostøttemedarbejder selvom borgeren opholder sig udenfor kommunen i en periode.
• Virtuel bostøtte giver mulighed for at tilbyde borgeren en mere fleksibel støtte og give støtte ved pludseligt opstået behov.
• Virtuel bostøtte kan være med til at udvikle borgerens selvstændighed. For eksempel er det ikke muligt for medarbejderen at klare opgaverne i hjemmet for borgeren, hvilket gør at borgeren selv må løse opgaven med støtte fra medarbejderen over eksempelvis webcam.
• Virtuel bostøtte giver mulighed for at nå ud til andre målgrupper, særligt de isolerede borgere, som har vanskeligt ved social kontakt. Samtidigt åbner det op for mulighed for udslusning fra bostøtte.
• Støtten giver borgeren mere kontrol over situationen. For eksempel kan borgeren slukke webcamsamtalen og få støtte selvom borgeren ikke ønsker at lukke nogen ind i sit hjem.
• Virtuel støtte rummer en risiko for, at isolerede borgere isoleres yderligere. Samtidigt forekommer der mindre smalltalk gennem virtuel støtte, som kan være et problem, hvis det er et tegn på, at det mellemmenneskelige aspekt i bostøtten forsvinder.
• Ifølge medarbejderne er en af de helt store fordele ved virtuel bostøtte fleksibiliteten. Virtuel bostøtte giver medarbejderen mulighed for at skrue op eller ned for intensiteten af bostøtten efter borgerens behov.
• Medarbejderne giver udtryk for, at webcamsamtalen kan virke mere distanceret end samtale ved besøg. Det kan derfor være vanskeligt at skabe nærvær gennem webcamsamtalen. Desuden oplever medarbejderne, at det kan være sværere at aflæse borgerne via webcam.
• En af de største udfordringer for medarbejderne ved virtuel bostøtte var tekniske udfordringer, for eksempel i forhold til opsætning af udstyr og svigtende netværksforbindelse.
• Evalueringen kan ikke svare på, om virtuel bostøtte nedsætter medarbejdernes transporttid og derved sparer ressourcer. Dog peger evalueringen på, at virtuel bostøtte rummer mulighed for besparelser i forhold til, at medarbejderne undgår forgæves at køre hjem til borgere, som ikke lukker op.

Metode

Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Den kvantitative del er baseret på:

• Registrering af medarbejdernes tidsforbrug på forskellige parametre.
• Et spørgeskema til borgerne som undersøger borgernes oplevelse af, hvordan det er at modtage virtuel bostøtte.
• Registreringer, som SIND har foretaget af omfanget og anvendelsen af tilbuddet og emnerne for samtalerne.

Den kvalitative del er baseret på:

• Interviews med borgere, medarbejder og tovholdere, hvor der er blevet spurgt dybere ind til forskellige aspekter af den virtuelle bostøtte, sådan at de kvantitative og kvalitative data understøtter hinanden.