Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014

Denne publikation giver et spændende indblik i forskellige aspekter af udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende i samfundets særligt udsatte boligområder i perioden 1985 til 2013.

Indhold

Dette temahæfte fra Kraks Fond Byforskning kortlægger udviklingen over 29 år i de boligområder i Danmark, som i 2014 blev udpeget som særligt udsatte af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Fælles kendetegn ved de særligt udsatte boligområder er: en ensartet boligform, en stor andel af beboere, der socioøkonomisk er vanskeligere stillet end flertallet i samfundet, beboerne, der har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet samt mindre uddannelse og mindre økonomisk rådighed, beboere, der i højere grad er blevet dømt for kriminalitet samt en høj andel af beboere, der har en anden etnisk baggrund end dansk.

Temahæftet begynder med en opsummering, hvorefter hæftets tre hovedkapitler følger.

Kapitlerne omhandler følgende:

Kapitel 1. Dette kapitel belyser udviklingen hos beboerne i de særligt udsatte boligområder fra 1985 til 2013 gennem en sammenligning af de særligt udsatte boligområder og lignende boligområder i forhold til de fem kriterier (se dem på side 15), som den reviderede definitionen fra 2014 på et særligt udsat boligområde består af.  

Kapitel 2. Dette kapitel undersøger, hvorvidt tilflytternes, fraflytternes og de fastboendes socioøkonomiske og demografiske karakteristika varierer med udsatheden i de særligt udsatte boligområder.

Kapitel 3. Dette kapitel illustrerer i hvilken grad tilflytning og fraflytning bidrager til koncentrationen af ressourcesvage personer i de særligt udsatte boligområder i nogle specifikke perioder.

Afslutningsvis indeholder temahæftet et appendiks og en litteraturliste.

Konklusion

Kortlægningen viser overordnet, at:

• De særligt udsatte boligområder har over en periode på 29 år haft Danmarks største andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og den største andel af personer med flest domme samt den største andel med det laveste indkomst- og uddannelsesniveau.
• De særligt udsatte boligområder har oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
• Der eksisterer et selektivt flyttemønster i de særligt udsatte boligområder, hvor tilflyttere, fraflyttere og fastboende har forskellige socioøkonomiske karakteristika. Dette flyttemønster har på nogle punkter øget udsatheden i de særligt udsatte boligområder.

Metode

Datagrundlaget for temahæftet omfatter de særligt udsatte boligområders adresser, som blev udpeget i 2014. I analysen anvendes forskellige datakilder, hvor definitionen af de særligt udsatte boligområder og andre almene boligområder stammer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der indgår tilmed registeroplysninger fra Danmarks Statistik i datagrundlaget.