Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet

I rapporten kan du læse om danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet i år 2015.

Indhold

Rapporten bygger på en undersøgelse, som er udarbejdet af Rambøll Mangement Consulting i samarbejde med Det Krimminalpræventive Råd (DKR).

Undersøgelsen belyser og afdækker danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet. Målet med dette er en kvalificering af forebyggende tiltag i fremtiden og at skabe et grundlag for at holde overblik over danskernes forestillinger om kriminalitetens udvikling.

Rapportens kapitler omhandler:

Den viden og de forestillinger, som danskerne har om kriminaliteten i Danmark, dens udvikling og omfang.
De bekymringer, som danskerne har for om de selv, eller deres familie, skulle blive udsat for kriminalitet.
Den måde hvorpå danskerne selv forsøger at sikre sig mod kriminalitet.
Danskernes tolerance over for borgere, som tidligere har været kriminelle og overfor udsatte grupper mere generelt.
Mediernes betydning for danskernes bekymringer og forestillinger om kriminalitet.

I hvert af kapitlerne inddrages figurer, som illustrerer analyserne af danskernes forestillinger, bekymringer, adfærd med videre.

Konklusion

Rambøll konkluderer på baggrund af undersøgelsen af danskernes forestillinger om kriminalitet og analysen af dette materiale:

At særligt køn og uddannelse får en indflydelse på danskernes forestillinger om kriminalitetsudviklingen. Borgere med lange uddannelser er eksempelvis mindre pessimistiske i forhold til denne udvikling end borgere med korte uddannelser.
Danskerne er generelt ikke særlig bekymrede for, at hverken os selv eller vores familier bliver udsat for kriminalitet. Kvinder er dog lidt mere bekymrede for at blive udsat for personfarlig kriminalitet end mænd er.
Danskernes adfærd i forhold til at undgå at blive udsat for kriminalitet hænger til en vis grad sammen med forestillinger om kriminalitetens udvikling og bekymringer. Alderen har en indflydelse på, hvad man gør for at undgå kriminalitet. Ældre borgere gør for eksempel mere for at undgå indbrud, hvor yngre gør mere for at undgå vold.
I forhold til danskernes tolerance over for tidligere kriminelle borgere og andre i udsatte positioner, peger analysen på to forskellige former for tolerance, som supplerer hinanden. Henholdsvis en værdibaseret tolerance og en adfærdsbaseret tolerance, hvor den værdibaserede tolerance er størst.
Analysen viser en sammenhæng mellem hvilken avis, man som borger læser og hvor pessimistisk man er i forhold til voldskriminalitetens udvikling.

Metode

Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Denne er besvaret af 1.515 danskere i alderen 18-70 år.