Antiradikalisering - Socialpædagogers viden, erfaringer og håndtering
Hvilken rolle spiller socialpædagoger i forhold til antiradikalisering? Det belyser denne medlemsundersøgelse foretaget af Socialpædagogerne.
Indhold
Du kan i denne undersøgelse læse om socialpædagogernes rolle i kampen for antiradikalisering. Undersøgelsen er foretaget blandt socialpædagoger udvalgt efter arbejdspladstype på baggrund af de brugergrupper, hvor der forventes at være størst repræsentation af medlemmer, som har stiftet bekendtskab med radikalisering. Undersøgelsen er inddelt i tre kapitler og gennemgår henholdsvis:
- I hvilket omfang antiradikaliseringsarbejde er udbredt blandt socialpædagoger, samt på hvilket niveau i antiradikaliseringsprocesser de arbejder.
- En beskrivelse af de radikaliserede borgere, som socialpædagogerne møder qua deres arbejde. Beskrivelsen indbefatter former for radikalisering, frekvens for arbejdet, frekvens for møde med nye borgere, der giver grund til bekymring, tegn på radikalisering, køn, alder, samt i hvilket omfang borgerne har andre kendte problematikker.
- Hvordan socialpædagoger håndterer radikaliseringsproblematikker, herunder oplevet succes i arbejdet, reaktioner på nye bekymringer, retningslinjer for arbejdet, opbakning fra ledelsen, faglighed og barrierer i arbejdet.
Konklusion
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
-
126 medlemmer inden for det sidste år enten har arbejdet eller været i berøring med radikalisering. Det svarer til otte procent af dem, der har svaret – og 0,3 procent af alle medlemmer.
-
Af de 126 medlemmer tilkendegiver 4 ud af 5 at have arbejdet med islamistisk ekstremisme og 1 ud af 5 med højre ekstremisme.
-
Knap to tredjedele af de 126 medlemmer angiver, at de inden for det seneste halve år har arbejdet/været i berøring med radikaliserde borgere. Målgruppen består af teenagere og unge voksne, og det er hovedsageligt drenge/mænd.
-
Målgruppen oftest har problematikker udover radikaliseringsproblematikkerne. Sociale problemer forekommer således hos 69 %. Dernæst kommer fire problematikker i halvdelen af tilfældene, henholdsvis "manglende tilknytning til skole/uddannelse", "familielære", "integration" og "kriminalitet".
-
Dialog er den mest anvendte reaktion på en bekymring om radikalisering.
-
Over halvdelen har ingen retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan de skal reagere på en eventuel mistanke om radikalisering af en borger. Dog oplever 2 ud af 3 at have den nødvendige opbakning fra arbejdsgiver til at håndtere radikaliseringsproblematikker.
-
Af oplevede barrier i antiradikaliseringsarbejdet er manglende efterudannelse/opkvalificering, at antiradikaliseringsarbejde ikke er defineret som en del af den enkeltes arbejdsopgaver samt manglende supervision.