Nødvendigt for nogle, godt for alle
Næste to ud af tre studerende med handicap oplever, at deres funktionsnedsættelse betyder, at de ikke får samme fagligt udbytte af uddannelsen som deres medstuderende, og næsten halvdelen af alle studerende med handicap dropper ud af deres uddannelse. Det er blot nogle af de beskæmmende tal i denne undersøgelse om personer med handicaps adgang til lange og mellemgange videregående uddannelser.
Indhold
Denne undersøgelse giver en status på, hvordan det er at være studerende på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, når man har en funktionsnedsættelse. Den tager udgangspunkt i de studerendes egne oplevelse og erfaringer for at undersøge, hvordan studerende med funktionsnedsættelser oplever deres studiegang, og hvilke barrierer de møder.
Ved at tage udgangspunkt i de studerendes perspektiver, dykker rapporten ned i spørgsmål om, hvad det er for nogle parametre, der påvirker ens oplevelse af at være studerende, når man har en funktionsnedsættelse? Hvilken rolle spiller støtte- og dispensationsmuligheder? Hvordan påvirker den fysiske, faglige og sociale tilgængelighed ens studieoplevelse, i særdeleshed når den ikke er der? Hvilken hindring kan manglende tilgængelighed medføre i forhold til at opnå samme faglige udbytte som ens medstuderende?
Rapporten viser, at der er mange barrierer for, at studerende med funktionsnedsættelser kan tage en videregående uddannelse på lige fod med andre. 63,9 % af respondenterne oplever deres funktionsnedsættelse som en hindring for at kunne opnå samme faglige udbytte som deres medstuderende.
Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, en række interviews og tre dialogmøder. På baggrund af disse, fremsættes 10 anbefalinger i rapporten:
- Styrk den faglige tilgængelighed på uddannelsesinstitutionerne
- Nytænk den fysiske tilgængelighed på uddannelsesinstitutionerne
- Inkludér studerende med funktionsnedsættelser i de sociale fællesskaber
- Opkvalificering af studentervejledning og andre parter
- Bedre og løbende vejledning om støttemuligheder
- Mulighed for en helhedsorienteret studieplan
- Bedre dispensationsmuligheder
- Alle studerende med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at komme i et relevant praktik- eller klinikforløb
- Bedre muligheder for handicaptillæg til SU
- Fjern fremdriftsincitamenter