Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Samfundsdeltagelse

Handicap og frivillighed. En analyse af handicappedes deltagelse i foreninger og frivillige sociale organisationer.

Mennesker med funktionsnedsættelses deltagelse i socialt arbejde, foreningsliv og muligheder herfor

Indhold

Rapporten fremlægger resultaterne af to undersøgelser med hvert sit tema. Det første tema er det frivillige sociale arbejde. Herunder besøgstjenester og sociale cafeer. Det andet tema er almindelige politiske, kulturelle, fritids- og idrætsforeninger. I denne undersøgelse deltager foreninger i fem forskellige kommuner.

Meget tyder på, at en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse medfører en social isolation og ensomhed. Omdrejningspunktet i rapportens undersøgelser er således at eftersøge:

  • I hvilket omfang mennesker med funktionsnedsættelser er involveret i frivilligt socialt arbejde og det almindelige foreningsliv.
  • Om der er forskel på hvilke handicapgrupper, der er repræsenteret i disse sammenhænge.
  • Hvilke faktorer der synes at spille en rolle for mennesker med funktionsnedsættelsers muligheder, for deltagelse i det frivillige sociale arbejde og almindelige foreningsliv.

På baggrund af undersøgelsernes resultater er det formålet at bidrage til en fremadrettet diskussion af, hvordan mennesker med funktionsnedsættelsers muligheder for aktiv deltagelse i lokalsamfundet kan forbedres.

Konklusion

Rapporten konkluderer blandt andet at:

  • Mennesker med funktionsnedsættelser er massivt underrepræsenterede i foreningsliv og frivilligt socialt arbejde.
  • I foreningsliv udgør mennesker med funktionsnedsættelser ca. 1 % af medlemmerne, hvilket ligeledes gør sig gældende blandt besøgstjenesterne.
  • Mennesker med funktionsnedsættelser i frivillige sociale cafeer udgør ca. 4,5 %.
  • Mennesker med bevægelseshandicap, som ikke er kørestolsbrugere, er generelt højere repræsenterede end andre grupper.
  • I særdeleshed er mennesker med multiple funktionsnedsættelser og mennesker med spastiske lammelser er underrepræsenterede.
  • Fysisk og social tilgængelighed er en barriere for mennesker med funktionsnedsættelsers deltagelse generelt.
  • Vanetænkning og misforstået ”omsorg” er ligeledes en negativ faktor for deltagelsen.

Metode

Undersøgelsens datagrundlag består af:

  • To spørgeskemaundersøgelser, én blandt besøgstjenester og sociale cafeer og én blandt diverse foreninger (1.102 besvarelser i alt).
  • 20 kvalitative interview med repræsentanter fra sociale organisationer og foreninger.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Martin Sandø
  • Thomas Gruber
Årstal
2003
Udgiver
Formidlingscenter Øst
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Det behøver ikke være så svært - En undersøgelse af foreningslivets værdi for unge med handicap og de barrierer, som de møder på vejen dertil

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, 36 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Ferie, ledsagelse og fritidsaktiviteter for voksne med funktionsnedsættelse

Socialpædagogernes Landsforbund, 3 sider 2014
Brugerfortællinger;

"De andre tror, jeg er doven" - En undersøgelse af muligheder og barrierer for studerende med handicap

Sammenslutningen af unge med handicap, 13 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank