Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Retsstilling

Lovovertrædere med udviklingshæmning

I en juridisk gråzone

Indhold

Rapporten præsenterer resultaterne af undersøgelsen Projekt Udviklingshæmmede Lovovertrædere. Undersøgelsen er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet i perioden fra 2001-2003.

Baggrunden for undersøgelsen er, at udviklingshæmmede lovovertrædere med dom ikke kommer i fængsel, men i stedet får en dom, der har til hensigt at forebygge ny kriminalitet.

Formålet med undersøgelsen er todelt:

  1. Kortlægning af hvordan det sociale system i praksis reagerer på lovovertræderne med fokus på aktuelle problemstillinger og dilemmaer.
  2. Belysning af området set fra de udviklingshæmmedes synspunkt, både i forhold til deres oplevelser af de foranstaltninger, der bliver sat i værk og faktorer, som kan forebygge kriminaliteten.

Undersøgelsen er en kvalitativ opgørelse med fokus på, hvordan amterne reagerer i forhold til dette område, hvor både Serviceloven og Straffeloven regulerer og belyser det ud fra følgende:

  • Lovgivningen på området
  • Hvordan de kriminalpræventive tilsyn organiseres.
  • Hvor, hvordan og hvorfor de udviklingshæmmede placeres med dom til anbringelse.
  • Hvilke socialpædagogiske støtteforanstaltninger iværksættes.
  • Hvordan samarbejdet mellem retssystemet og det sociale system effektuerer dommen.

Hvordan den udviklingshæmmede lovovertræder oplever de foranstaltninger, de er dømt til.

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at de udviklingshæmmede lovovertrædere befinder sig i en juridisk gråzone, præget af tilfældighed, manglende retningslinjer og retssikkerhed. Gråzonen opstår, fordi de dømmes efter Straffeloven, men straffen effektueres efter Serviceloven.

Det er på den baggrund en udfordring i praksis at navigere i denne juridiske gråzone og samtidig etablere det bedst egnede tilbud til den enkelte lovovertræder.

Metode

Metodisk er området undersøgt ved hjælp af varierende indsamlingsmetoder, herunder:

  • 30 længerevarende telefoninterview med nøglepersoner fra alle landets amter.
  • Telefoninterview med ti ledere af botilbud.
  • Derudover blev gennemført to arbejdsseminarer for i alt 60 personer fra de amtslige samråd med det formål at skabe erfaringsudveksling.
  • Spørgeskemaundersøgelse i politikreds og i botilbud.

Kvalitative interview med 11 udviklingshæmmede lovovertrædere.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Pernille Grünberger
  • Birger Perlt
Årstal
2003
Udgiver
Socialt Udviklingscenter SUS
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Domfældte voksne med udviklingshæmning - Den socialpædagogiske indsats på et botilbud

Aalborg Universitet, 204 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Lovovertrædere med udviklingshæmning

Socialt Udviklingscenter SUS 2003
Forskning;

Dømt til socialpædagogik. Et studie af dilemmaer i den socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksne med udviklingshæmning.

Aalborg Universitet 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank