Alle har brug for at betyde noget i nogens liv - om udviklingshæmmedes indbyrdes relationer

For mennesker med funktionsnedsættelser er sociale relationer også en del af vejen til "det gode liv", men nogle har brug for hjælp til at opbygge sådanne relationer. I denne masteropgave fremlægger forfatteren 12 mennesker med funktionsnedsættelsers bud på, hvordan medarbejderne på socialpædagogiske arbejdspladser kan støtte op om relationsdannelser blandt brugerne.

Indhold

I denne masteropgave sætter forfatteren fokus på mennesker med funktionsnedsættelsers relationer. Konkret tager rapporten udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilken betydning har det for mennesker med funktionsnedsættelser at indgå i relationer?
• Er det muligt som socialpædagog at anvende de indbyrdes relationer, der findes mellem mennesker med funktionsnedsættelser, som arbejdsredskab til at støtte disse mennesker i at nå deres mål for "det gode liv?
• I givet fald, hvordan og hvad kræver det af såvel den enkelte medarbejder som af organisationen?

Rapportens empiriske del tager udgangspunkt i "Fristedet", et aftentilbud for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede i Høje Taastrup Kommune.

I den første del af opgaven giver forfatteren en uddybning af, hvilken betydning relationer har for et menneskes udvikling. Kapitlet tager afsæt i socialpsykologiske teorier om interaktion samt i lærings- og udviklingsteorier med systemisk tilgang.

I anden del af opgaven præsenteres brugernes interesse i emnet på baggrund af en kvalitativ brugerundersøgelse inspireret af fremtidsværkstedsmetoden.

Den sidste sammenfattende og udviklingsorienterede del af opgaven bliver et bud på metoder og redskaber, der kan anvendes i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser og deres indbyrdes relationer.

Konklusion

Den kvalitative brugerundersøgelse viste, at det var af stor betydning at have venner, og at "venner behøver ikke være gode til det samme". De udtrykte stor forståelse overfor hinandens svage sider og ønskede, at "de stærke skal få de svage med". Samtidig stod det også klart, at medarbejderne ikke kunne sikre dem venner, men at både de enkelte medarbejdere og organisationen som helhed kan understøtte relationsdannelser blandt brugerne.

På temadagen udtrykte deltagerne ønske om, at medarbejderne skaber rammer, der muliggør dannelse af netværk baseret på fælles oplevelser. De ønskede at få nogle oplevelser sammen, der gav fælles minder og noget at snakke om, noget at huske og noget at se tilbage på. Konkret ville de have, at der blev lavet nogle ordentlige fester og også gerne, hvor der blev inviteret andre mennesker med funktionsnedsættelser fra andre kommuner med. De ville gerne have, at medarbejderne hjalp dem med at komme på besøg i klubber for mennesker med funktionsnedsættelser i andre kommuner. Derudover ønskede de hjælp til at arrangere ferieture, biografture, teaterture og lignende, uden at medarbejderne skulle med. I hverdagen ønskede de også støtte til at lave hjemmebesøg hos hinanden.

Forfatterne fremhæver fire eksempler på, hvordan medarbejderne kan understøtte netværksdannelser:

1. Relationer opstået mellem enkeltindivider helt uden socialpædagogernes deltagelse
2. Relationer opstået uden aktiv socialpædagogisk deltagelse, men som kræver støtte for at udvikle sig
3. Relationer opstået med støtte fra socialpædagog
4. Relationsarbejde iværksat af socialpædagogisk personale

Metode

Rapportens empiriske del bygger på en kvalitativ brugerundersøgelse, der blev gennemført som en temadag blandt 12 brugere af Fristedet. Overskriften for temadagen var venskaber og dagen udformedes inspireret af fremtidsværkstedsmetoden. Kritikdelen afløstes dog af en brainstorm på brugernes oplevelse af begrebet venskaber. Efterfølgende blev hver enkelt deltager interviewet med udgangspunkt i et relatiogram (diagram over vedkommendes relationer), som vedkommende havde udfyldt.