Projekt Bivognen – fra et psykiatrifagligt til et arbejdsfagligt syn på aktivering af sindslidende

En arbejdsfaglig tilgang

Indhold

Projekt Bivognen er et aktiveringsprojekt for sindslidende rettet mod produktion og salg af honning og biavlsmateriale. Projektet har kørt som forsøgsprojekt fra 2003 til 2006 og er i dag et fast etableret tilbud under Bornholms Regionskommune.

Intentionen har været at anlægge en arbejdsfaglig tilgang til aktiveringen frem for en traditionel, psykiatrifaglig tilgang. Det indebærer, at den primære aktivitet i projektet er rettet mod arbejde frem for samvær og frivillige aktiviteter, og at den ansatte har ansvar for den opgave, som personen har påtaget sig – under egen og ledelsesmæssig vurdering af de psykiske ressourcer til at varetage opgaven.

Rapporten undersøger, hvilke krav projektets arbejdsfaglige tilgang stiller til projektets ledere (fagligt personale) og ansatte (deltagere), og hvad der er konsekvenserne for pædagogisk faglighed og kompetence. Med andre ord: Hvad skal projektledere kunne og lære undervejs i et projekt som dette for at støtte den ansatte, og hvad skal den ansatte kunne og lære for at håndtere sit arbejde og sine opgaver?

Konklusion

Projektet viser, at arbejdet bidrager til øget livskvalitet, trivsel og mental sundhed. Et væsentligt udbytte for de ansatte er oplevelsen af ansvar, samvær og samarbejde, der – sammen med læring om biavlsarbejdet – giver en oplevelse af identitet, trivsel og mere energi.

Kompetencemæssigt får de ansatte mulighed for at udvikle selvdisciplin og selvtillid. Arbejdslederne bliver udfordret på deres holdninger, mens projektlederen bliver udfordret på administrative og ledelsesmæssige kompetencer.

De ansattes positive udvikling er opnået uden, at der har været tilrettelagt en særlig behandlingsmæssig eller pædagogisk tilgang. Projektet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, hvorvidt alt personale indenfor psykiatrien behøver en pædagogisk eller behandlingsmæssig uddannelse, og den aktuelle teorifaglige orientering indenfor pædagoguddannelsen bliver problematiseret.

Projekt Bivognen kan ses som led i en faglig udvikling, hvor socialpsykiatrisk arbejde i højere grad bliver vendt mod begreber som normalitet, udfordring og sundhed frem for afvigelse, omsorg og sygdom. Projektet viser behovet for, at der bliver udviklet flere aktiviteter af denne slags.

Metode

Der er blevet lagt vægt på at lave en almindelig arbejdsplads, hvor den ene af lederne ikke har en pædagogisk uddannelse. De ansatte har modtaget en løn, der svarer til forhandlet mindsteløn på det almindelige arbejdsmarked. Arbejdstiden er blevet aftalt med hver enkelt ansat og har typisk ligget på mellem 10 og 20 timer.

Der er ikke foretaget en egentlig visitation af de ansatte, og der er ikke blevet stillet andre krav til de ansattes forudsætninger end, at de skulle falde under målgruppen.

Praktisk planlægning af projektets arbejdsopgaver er blevet bestemt i et samarbejde mellem ledere og ansatte. De ansatte har været med i alle processer i honningproduktionen. Det har dog været muligt at melde fra på en opgave, hvis den var for vanskelig, og vælge eller blive tildelt en anden opgave.

Evalueringen er foretaget ved gruppeinterview af henholdsvis lederne og de ansatte, og ved at de ansatte har udfyldt et spørgeskema om oplevet livskvalitet og helbredsændringer.