Evaluering af ARK - Arbejdsrehabiliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskade

Socialstyrelsen har sammen med fem kommuner etableret arbejdsrehabiliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskade, inspireret af clubhouse-modellen, som tidligere er afprøvet på psykiatriområdet.

Indhold

Du kan i denne rapport læse en evaluering af arbejdsrehabiliteringsklubberne. Ideen med arbejdsrehabiliteringsklubberne er at etablere klubber for voksne med erhvervet hjerneskade med fokus på meningsfuld beskæftigelse med afsæt i clubhouse-modellen, som benyttes i psykiatrien.

Der er i projektet, med inspiration fra clubhouse-modellen og den danske institution Hovedhuset, etableret fem klubber i fem forskellige kommuner. Klubberne har struktureret deres daglige drift forskelligt og har ligeledes implementeret værdierne fra clubhouse-modellen forskelligt. Klubberne vil dog alle støtte borgere med erhvervet hjerneskade i at opnå et aktivt liv med beskæftigelse gennem:

Deltagelse i et klubtilbud baseret på værdierne medindflydelse, ligeværd, arbejdsfællesskab, frivillighed samt fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
Målrettet træning og afklaring af medlemmernes mestringsevne samt støtte og opfølgning til beskæftigelse uden for klubben eller et aktivt hverdagsliv uden for klubben.
En koordineret rehabiliteringsindsats herunder samarbejde og inddragelse af relevant faglig ekspertise i den konkrete borgers forløb.
En individuelt tilrettelagt indsats for borgeren, hvor borgeren inddrages aktivt i tilpasningen af indsatsen i forhold til den enkeltes behov og målsætninger.
Den nødvendige tid og rum for borgernes rehabilitering til meningsfuld beskæftigelse.

Rapporten evaluerer arbejdsrehabiliteringsklubberne gennem følgende evalueringsspørgsmål:

Hvordan har klubberne arbejdet med clubhouse værdier og modellen?
Hvordan har klubberne arbejdet med fokus på beskæftigelse?
Hvordan har klubberne arbejdet med koordinering af rehabiliteringsindsatsen?
Hvordan har klubberne arbejdet med at tilrettelægge en individuel indsats overfor medlemmerne?
Hvordan har klubberne arbejdet med tid og plads til afklaring?

Konklusion

Evalueringen konkluderer blandt andet, at:

Målet om, at der i hver af arbejdsrehabiliteringsklubberne skulle være minimum 40 personer i løbet af første år er opfyldt i to ud af de fem klubber.
Mange af de rekrutterede medlemmer allerede ved start i klubben har et godt socialt netværk, og at mange får en mere aktiv tilværelse i klubben. Målsætningen om, at 80 % af klubbernes medlemmer oplever at få en mere aktiv tilværelse og et socialt netværk opfyldes ikke. 69 % oplever at få en mere aktiv tilværelse, og 57 % har fået et større socialt netværk. 52 % af medlemmerne oplever både at få en mere aktiv tilværelse og et større socialt netværk. Det skal pointeres, at en stor del af medlemmerne (66 %) vurderede deres sociale netværk som værende godt eller særdeles godt, da de startede i klubberne.
Evalueringen viser, at klubberne har nået målet om, at 80 % af medlemmernes kompetencer afklares, idet monitoreringen viser, at 79 % af medlemmerne er blevet kompetenceafklaret.
33 % af klubmedlemmerne er kommet i meningsfuld beskæftigelse. Målet om, at minimum 35 % af medlemmerne får en tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form, og minimum 35 % kommer i gang med en anden, for dem, meningsfuld beskæftigelse er således ikke nået.
En helhedsorienteret afklaring af arbejdsevne, der inkluderer alle indvirkende aspekter, er essentielt for en optimal indsats.
Funktionsnedsættelser som følge af en erhvervet hjerneskade kan være meget forskelligartede og komme til udtryk på mange måder afhængig af personen med hjerneskadedes konkrete situation. Målgruppens forskelligartede behov og mulighed for at komme i ordinær beskæftigelse har i praksis udgjort en udfordring i forhold til implementeringen af modellen.

For flere konklusioner se rapportens afsnit "Evalueringens formål og konklusion" side 14.

Metode

Evalueringen er baseret på såvel kvalitative som kvantitative data.

De kvalitative data består af interview med følgende personer:

16 interviews med kommunale projektledere – tre for hver af de seks klubber (Lolland og København dog kun to)
14 interviews med samarbejdspartnere herunder praktiksteder, kommunale sagsbehandlere og pårørende.
16 interviews med medlemmer af klubberne.
Seks fokusgruppeinterviews med projektmedarbejdere.

De kvantitative data udgøres af:

En løbende monitorering af medlemmernes deltagelse i klubberne, som registreres i fire skemaer. Hvert skema har en særskilt funktion: Skema 1: udfyldes/indberettes en gang ved indmeldelse i klubben. Omhandler blandt andet borgerens forhold før hjerneskaden, funktionsniveau efter skaden og forsørgelsesgrundlag. Skema 2: udfyldes/indberettes hvert kvartal, så længe medlemmerne er i klubben. Skemaet har til formål at dokumentere medlemmernes udvikling i klubben. Skema 3: udfyldes et halvt år efter klubmedlemskabets ophør, hvis det enkelte medlem har givet samtykke til det. Skemaet har til formål at belyse, hvordan medlemmerne har klaret sig efterfølgende. Skema 4: udfyldes én gang årligt af projektlederne. Skemaet har til formål at fokusere på klubbernes design og indhold, herunder hvilke muligheder og udfordringer der præger klubberne og efterlevelsen af projektmålene.