Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

Vi hører ofte om uro skabt af unge i multietniske boligområder, men vi hører sjældent om, hvordan de voksne i disse bebyggelser har det. I denne rapport kan du læse om de voksnes liv i tre multietniske boligområder i Danmark.

Indhold

Rapporten er en del af et forskningsprojekt om ’Integration, rummelighed og konflikthåndtering i boligområder’. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge årsager og barrierer for integration i boligområder. Nærværende rapport hører under et delprojekt, hvis formål har været at undersøge konflikter og dysfunktioner ved de voksnes adfærd i multietniske bebyggelser. Den bygger på empirisk materiale fra boligområderne: Akacieparken - Valby/København, Rosenhøj - Viby/Århus og Tingbjerg/Utterslevhuse - Brønshøj/København. Rapportens fokus er de voksne i disse bebyggelser, men da flere interviewede voksne har henvist til problemer tilknyttet de unge, indeholder rapporten også et kapitel om børn og unges adfærd.

Konklusion

• De fleste beboere har kendskab til demokratiske og økonomiske processer i forbindelse med boligområdet. Endvidere viser undersøgelsen, at information via skriftligt materiale, om fx regler i boligområdet, bliver læst af beboerne og har en effekt.
• De fleste beboere har et meget lille netværk i beboerområdet. De netværk, som er etableret, er ofte præget af etniske grupperinger. Flere angiver, at det er lettere at have kontakt til beboere fra egen etnisk gruppe bl.a. på grund af ét fælles sprog. Der er dog ikke fjendtlighed i forhold til andre etniske grupper, men derimod et afslappet forhold.
• En af årsagerne til manglende naboskab er hyppig udskiftning i boligerne.
• Det er en sjældenhed, at beboerne har familienetværk i bebyggelserne.
• Problemer med hærværk, aggressive tilråb, tyverier, afbrændinger af biler m.m. skyldes en meget lille gruppe unge fra enkelte husstande.
• Ifølge professionelle er det ca. én ud af 100 husstande, hvor der er unge i familien, som skaber problemer i bebyggelsen. Dette svarer til, at der i en bebyggelse på 800 husstande er 10 husstande, hvor der bor unge, som skaber problemer.
• Mange voksne afholder sig fra at melde disse ulovligheder, fordi de er bange for de unge.
• Uenigheder mellem naboer bliver ofte klaret ved henvendelse til den konkrete nabo. Visse etniske minoriteter fremhæver dog manglende fælles sprog som et problem. En frygt for at blande sig er altså kun gældende i forhold til de unge.
• Beboere med dansk etnisk herkomst udgør mellem 20-40 % af beboerne i de tre områder. Flere (både etnisk danske og beboere med anden etnisk baggrund) udtrykker et ønske om, at flere etnisk danske personer ville bo i området. De tror, at dette vil kunne medvirke til, at områderne fik et bedre ry og derudover kunne skabe et bedre bindeled mellem boligområdet og det danske samfund.

Metode

Undersøgelsen bygger på 17 eksplorative interview i 14 boligområder. På baggrund af disse interview og litteratur er der udarbejdet en spørgeramme, hvorefter de tre boligområder er blevet udvalgt til nærmere analyse. Der er gennemført 67 interview med beboernøglepersoner og 16 interview med professionelle i de tre udvalgte boligområder.