Integration i praksis – Inspiration fra etniske konsulenter i jobcentrene

I dag står 58 % af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet, mens tallet for personer med dansk oprindelse er 79 %. Jobcentrenes indsats overfor ledige borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan bidrage til at mindske denne forskel, og her spiller de etniske konsulenter en vigtig rolle.

Indhold

I denne rapport præsenteres otte eksempler på etniske konsulenters arbejde. De etniske konsulenter er eksperter på hvert deres område og bidrager på hver deres måde til et øget fokus på at få ledige med etnisk minoritetsbaggrund i beskæftigelse.

Rapporten tager udgangspunkt i konsulenternes gode ideer og erfaringer og sætter fokus på nogle af de udfordringer, som konsulenterne har mødt i deres arbejde med målgruppen.

Rapporten gennemgår følgende otte temaer: Sproglig afklaring, Visitering, Sproglig opkvalificering, Virksomhedskontakt, Ufaglærte unge, Varetægtsfængslede unge, Kvinder med andre problemer udover ledighed og Familieforsørgede.

Rapporten er målrettet konsulenter, sagsbehandlere, undervisere på sprogcentre, virksomhedsmentorer og andre, som arbejder med at få ledige med etnisk minoritetsbaggrund i beskæftigelse.

Konklusion

Nedenfor opsummeres de otte temaer med fokus på konkrete udfordringer og eksempler på jobcentrenes løsninger herpå:

Sproglig afklaring: Det kan være vanskeligt at få afklaret, hvilket forløb der er det rette for den enkelte ledige på grund af sproglige barrierer. I Aalborg Jobcenter har de derfor indført en sprogscreening, hvor de etniske konsulenter vurderer sager, hvor der skønnes at være sproglige barrierer. Sprogscreeningen er med til at sikre, at den ledige tilbydes netop det tilbud, som passer bedst til vedkommendes sproglige forudsætninger og kompetencer, hvorved fejlplaceringer undgås.
Visitering: Også i forhold til ledige med begrænsede formelle kvalifikationer kan det være svært at afgøre, hvilket beskæftigelsesrettet tilbud, der er det rette. Samtidig kan det være svært at skræddersy forløb, hvis deltagerne har meget forskellige forudsætninger. I København er Jobcenter Musvågevej i gang med at udvikle et nytænkende afklarings- og visitationsredskab, som skal gøre det nemmere for jobcentret at koble de lediges kompetencer med relevante beskæftigelsesrettede tilbud gennem konkrete borgerprofiler.
Sproglig opkvalificering: Ledige med dansk som andetsprog har ofte svært ved at følge undervisningen i de kvalifikationsgivende arbejdsmarkeds-uddannelser på grund af sproglige barrierer. I Roskilde Jobcenter har et skræddersyet opkvalificeringsforløb med fokus på både sproglige og faglige kundskaber vist sig at være et effektivt redskab.
Virksomhedskontakt: At få virksomheder til at beskæftige ledige med sproglige og i mange tilfælde også helbredsmæssige og sociale udfordringer kan være vanskeligt, fordi det ofte er forbundet med et ekstra tidsforbrug i forhold til oplæring, og fordi det kan være svært at få afstemt de gensidige forventninger. I Vejle Jobcenter har de opnået en god virksomhedskontakt gennem en såkaldt anden aktør, der blandt andet udfører døgnopfølgning, hvis der opstår akutte problemer i praktikforløbet. Den intensive opfølgning har vist sig at være godt givet ud, da der er gode muligheder for ansættelse i virksomheden, hvis den ledige klarer sig godt i praktikforløbet.
Ufaglærte unge: Det kan være svært at motivere ufaglærte unge med etnisk minoritetsbaggrund til at tage en uddannelse, særligt når de unge ledige oplever, at det er svært at få en praktikplads. I Helsingør har man taget hånd om denne udfordring ved at kombinere et målrettet uddannelsesforløb med etableringen af elevpladser i kommunens egne forvaltninger. Eleverne er således garanteret en elevplads og løn, når de starter på uddannelsen, og det har mærkbart haft en positiv effekt.
Varetægtsfængslede unge: Etableringen af kontakt til dømte unge, når de bliver løsladt, er en stor udfordring, og der er ofte et stort tilbagefald blandt de unge. I København, hvor en relativ stor andel af målgruppen har etnisk minoritetsbaggrund, har Jobcenter Skelbækgade derfor rykket vejledningsindsatsen indenfor murerne og tilbyder samtaler om en uddannelses- og jobplan, allerede mens den unge sidder i fængsel.
Kvinder med problemer udover ledighed: Det kan være vanskeligt at få skabt en arbejdsmarkedsidentitet blandt kvinder, som af forskellige årsager er langt fra arbejdsmarkedet. Esbjerg Jobcenter har imødekommet denne udfordring ved at etablere et afklaringsforløb, som bygger på tålmodighed, fleksibilitet og konsekvens koblet til en helhedsorienteret og koordineret indsats. Og det har vist sig at fremme kvindernes motivation og tilknytning til arbejdsmarkedet trods flere års ledighed.
Familieforsørgede: Selv velkvalificerede og motiverede udenlandske borgere kan have svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Erfaringer fra Jobcenter København viser, at individuel karriereplanlægning, praksisrelaterede øvelser med fokus på alternative veje til arbejdsmarkedet og en systematisk brug af beskæftigelsesrettede tilbud virker i forhold til at få de ledige familieforsørgede i beskæftigelse.