Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Dokumentationsindsatsen – Civilsamfundet bygger bro

Hvordan kan foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde fremme integration af nydanskere i det danske samfund? I denne rapport finder du eksempler på det konkrete udbytte, nydanskere kan opnå ved deltagelse i det frivillige foreningsliv.

Indhold

Nærværende rapport indeholder resultater og analyser "Dokumentationsindsatsen", som er et af otte initiativer under strategien ”Civilsamfundet bygger bro”. Strategien tager udgangspunkt i, at aktiv deltagelse i civilsamfundet fører til aktivt medborgerskab og bidrager til bedre integration i samfundet.

Sammenhængen mellem aktiv foreningsdeltagelse, frivilligt arbejde og integration er undersøgt ved at teste en overordnet hypotese om, at nydanskeres foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde fører til bedre integration for den enkelte nydansker. I forlængelse heraf går hypotesen på, at jo mere engageret nydanskeren er i foreningslivet, jo bedre integreret er nydanskeren.

Formålet med dokumentationsindsatsen er at undersøge sammenhængen mellem aktiv foreningsdeltagelse, frivilligt arbejde og integration, herunder hvordan deltagelse i det frivillige foreningsliv kan være med til at fremme inklusion af nydanskere i det danske samfund. 

Rapporten henvender sig til fapersoner, der søger viden om hvilke faktorer der kan være med til at fremme integration. Det får du mulighed for ved at dykke ned i rapportens detaljerede analyse af forskellige integrationsindikatorer såvel som i analysen af nydanskernes udbytte af at deltage i det frivillige foreningsliv. 

Konklusion

Ved en analyse af det kvantitative datamateriale er der fundet positive sammenhænge mellem en række integrationsfaktorer og foreningsdeltagelse, blandet andet oplevet anerkendelse, netværk og tillid.

Den kvantitative del af undersøgelsen kan ikke påvise sammenhæng mellem foreningsdeltagelse og integrationindikatorerne uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet.

Analysen af det kvantitative datamateriale viser, at jo større engagement i det frivillige foreningsliv, des større sammenhæng er der med anvendte integrationsindikatorer. Sammenhængen er således stærkere mellem 'aktiv og ydende deltagelse i foreninger' og 'integration' end 'passiv deltagelse' og 'integration'. Den stærkeste sammenhæng ses mellem frivilligt arbejde og integration. Analysen viser, at typen af forening ikke er afgørende for sammenhængen.

I den kvalitative del af undersøgelsen ligger fokus på det konkrete udbytte, nydanskerne kan opnå ved deltagelse i det frivillige foreningsliv. Adskillige eksempler viser, at nydanskere ofte selv oplever at få et udbytte af frivilligt foreningsliv, blandt andet i forhold til deres oplevelse af inddragelse i sociale fællesskaber samt forbedrede danskkundskaber. Frivilligt arbejde kan således skabe grobund for en bedre integration, herunder aktiv deltagelse i samfundet.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvantitativt og kvalitativt data. Det kvantitative datamateriale er fra Medborgerskabsundersøgelsen (2014), hvor i alt 1591 personer med ikke-vestlig baggrund deltog. Det kvalitative materiale består af i alt 85 interviews med virksomheder, U&U vejledere, jobkonsulenter og nydanskere.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Oxford Research A/S
Årstal
2016
Udgiver
Oxford Research, 98 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Frivillighed i udsatte boligområder

Center for boligsocial udvikling 2019

Civilsamfund som en del af løsningen

Socialstyrelsen, 52 sider 2016

Idrættens Outsidere - Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idræt

Institut for Idræt og Biomekanik - Syddansk Universitet, 118 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank