Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Undervisning i menneskerettigheder på pædagoguddannelsen

I denne rapport præsenterer Institut for Menneskerettigheder deres undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang menneskerettigheder, herunder ikke-diskrimination og ligebehandling, indgår i curriculum og undervisningen på pædagoguddannelsen.

Indhold

Socialpædagoger er myndighedspersoner, der gennem deres arbejde er med til at sikre og efterleve menneskerettighederne. Uddannelse i de menneskeretlige principper, samt relevante regler og retningslinjer på det pædagogiske område, er en forudsætning for at dette kan efterleves i praksis. 

Formålet med nærværende rapport er at skabe grundlag for, at uddannelsesansvarlige i stat, kommuner og på professionshøjskolerne kan diskutere, i hvilket omfang undervisning i menneskerettigheder på pædagoguddannelsen er tilstrækkelig eller bør styrkes. Dette gøres ved at undersøge hvordan menneskerettigheder er indarbejdet i uddannelsens curricula herunder danske love, bekendtgørelser og studieordninger for pædagoguddannelsen. Desuden undersøges hvorvidt menneskerettigheder inddrages i undervisningspraksis på uddannelsen fx undervisers fortolkning af det officielle curriculum og behandling af menneskerettigheder i undervisningen. 

Rapporten indledes med et kort resume hvorefter fire anbefalinger til hvordan undervisning i menneskerettigheder kan styrkes præsenteres og begrundes. Derefter følger 5 hovedkapitler:

  1. Indledning: Her præsenteres baggrunden for undersøgelsen, den eksisterende viden på området, en begrebsafklaring og datagrundlaget.
  2. International og regional menneskeretlig ramme: I dette kapitel behandles de konventioner og erklæringer i forbindelse med uddannelsesområdet, som Danmark har tilsluttet sig i regi af FN og Europarådet. I forlængelse heraf gives konkrete anbefalinger til Danmark på uddannelsesområdet.
  3. Menneskerettigheder i uddannelsens curriculum: Her kortlægges hvordan ligebehandling og menneskerettigheder indgår i det officielle curriculum for pædagoguddannelsen.
  4. Menneskerettigheder i pædagoguddannelsens undervisningspraksis: Dette kapitel giver eksempler på hvordan undervisere fortolker curriculum og hvordan undervisning i menneskerettigheder foregår i praksis.
  5. Sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner

Konklusion

Institut for Menneskerettigheder peger bl.a. på at:

  • Viden om konventioner er til stede i uddannelsens grundfaglighedsdel og specialiseringsdel. Fokus på pædagogens juridiske forpligtelser er dog ikke systematisk forankret i undervisningen. 
  • Undervisning i ikke-diskrimination og ligebehandlingsforpligtelser kan styrkes.
  • Pædagoguddannelsens curriculum forpligter til undervisning i ligestilling og lighed.
  • Begrebet lighed sættes i relation til social mobilitet, der ikke direkte relaterer sig til menneskeretlige principper om ikke-diskrimination og ligeværd.
  • Ligestilling kobles, i curriculum, til kønsligestilling, kønsidentitet og seksuel orientering - ikke til etnicitet, religion, tro, alder og handicap. 
  • Underviserne føler sig fagligt kompetente til at varetage værdimæssige og idéhistorieske diskussioner med de styrende. De oplever ikke i samme grad at være rustet til at inddrage menneskerettigheder som juridiske forpligtelser og national lovgivning. Der er således et behov for at styrke kendskabet til menneskeretlige forpligtelser i relation til konkret pædagogisk praksis.
  • FN's Børnekonventionen er i et vist omfang inddraget i undervisningen hvorimod kompetencer inden for børn, unge og voksne med særlige behov mangler.
  • Undervisningen i menneskerettigheder er i nogen grad værdibårne diskussioner hvorved de juridiske forpligtelser, menneskerettighederne består af, sjældent inddrages. Det kan medføre manglende kompetencer til at varetage det myndighedsansvar pædagogen står med. 

Metode

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af de internationale ramme for undervisning i menneskerettigheder, en kortlægning af pædagoguddannelsens curriculum og af udvalgte undervisningsplaner samt gruppeinterviews med undervisere på fire ud af seks af landets professionshøjskoler, der udbyder professionsbacheloruddannelsen som pædagog. 

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Kristina Helland Strandby
  • Cecilia Decara
  • Lea Emilie Dam
Årstal
2016
Udgiver
Institut for Menneskerettigheder, 96 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Menneskerettigheder i Danmark - Status 2014-2015. Et sammendrag

Institut for Menneskerettigheder, 66 sider 2015

Menneskerettigheder i Grønland

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, 161 sider 2016

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap – Danmarks første rapport til FN’s handicapkomité om foranstaltninger, der er truffet med henblik på at efterleve opfyldelsen af FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap

Socialministeriet 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank