Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Pædagogen som forandringsagent
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Pædagogen som forandringsagent
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Sansefokuseret ernæring på Else Hus - Evaluering af et udviklingsprojekt på det specialiserede bo- og dagtilbud Else Hus i Region Sjælland

En ny evaluering af projektet om sansefokuseret ernæring på Else Hus viser blandede resultater, men peger på positive tendenser i forhold til udfordrende adfærd. Erfaringerne understøtter, at individuelt tilpassede kost- og måltidsindsatser samt systematiske prøvehandlinger måske kan styrke trivslen hos mennesker med autisme og udviklingshandicap.

Indhold

Mad og måltider kan være forbundet med særlige udfordringer for mennesker med autisme og udviklingshandicap, da mange har sensoriske vanskeligheder samt udfordringer med at registrere, fortolke og reagere på signaler fra kroppen, f.eks. sult, mæthed, smerte eller ubehag fra mave-tarm-systemet. Ubehag kan således komme til udtryk ved ændringer i trivsel eller adfærd, da kommunikationsvanskeligheder kan udfordre målgruppens muligheder for at formidle sådanne oplevelser til deres omgivelser.

Denne rapport præsenterer resultaterne af en virkningsevaluering af udviklingsprojektet om sansefokuseret ernæring på Else Hus, som er et specialiseret bo- og dagtilbud for voksne med autisme og udviklingshandicap. Sansefokuseret ernæring er en tilgang, hvor kosten og måltidspraksis tilpasses den enkelte beboers ernæringsmæssige behov, sensoriske præferencer og kropslige reaktioner. Projektet har arbejdet med en hypotese om, at en mere individuelt tilpasset kost kan bidrage til bedre mavefunktion, øget trivsel og mindre udfordrende adfærd samt på længere sigt have positive organisatoriske følgevirkninger.

Resultaterne af udviklingsprojektet er blandede. Evalueringen viser, at der ikke på beboerniveau er grundlag for at konkludere, at indsatsen har medført generelle forbedringer, og at de fleste beboere har oplevet både frem- og tilbagegang under projektet.  Der ses dog bl.a. positive tendenser i forhold til udfordrende adfærd, herunder færre volds- og trusselsepisoder.

Samlet set argumenteres der for at fortsætte arbejdet med sansefokuseret ernæring med vægt på individuelle løsninger, systematiske prøvehandlinger og tæt dokumentation af arbejdet med den enkelte beboer.  

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • DEFACTUM
Årstal
2026
Udgiver
DEFACTUM
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Sansefokuseret ernæring på Else Hus - Evaluering af et udviklingsprojekt på det specialiserede bo- og dagtilbud Else Hus i Region Sjælland

DEFACTUM 2026
Undersøgelser og evalueringer;

Det socialpædagogiske arbejde på botilbud for voksne med udviklingshæmning

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 2021
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Kerneelementer i det socialpædagogiske arbejde for mennesker med udviklingshæmning på botilbud

Social- og Boligstyrelsen 2023
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank