I bogen tages udgangspunkt i familier med børn, hvor en forælder enten har en psykisk sygdom (depression) eller et alkoholproblem. I mange familier er det svært at finde ud af, hvor meget børnene skal inddrages, hvor meget skal de vide og hvordan skal de inddrages.

Bogen er opbygget af 13 kapitler, der veksler mellem teori og metodeafsnit, og kapitlerne kan læses hver for sig.

Bogen giver et bud på, hvordan børnene kan inddrages. Her tages flot vare på børnene og deres perspektiv. Via den indledende samtale med barnet, skabes en god kontakt. Det er forudsætningen for en relation med børnekonsulenten, som gør det muligt for barnet at åbne op for den svære situation og muliggør, at barnet fortæller sin historie. Igennem historiefortællingen bliver situationen meningsfuld, begribelig og håndterlig for barnet, og barnet føler sig set og hørt. Ansvar og skyld placeres, og der sættes ord på fornemmelser og tanker og samtidig beskyttes barnet mod at blive så involveret, at det tilskyndes til at tage for stort et ansvar.

Bogen tager udgangspunkt i for eksempel fødselsdepression, depression og bulimi, selvmordsforsøg, psykoser, alkoholmisbrug, kræft, søvnproblemer og mobning. Afsnittene veksler mellem konkrete historier og samtaler og mere teoretiske afsnit, Forfatteren inddrager Haldor Øvereides samtaler med børn, Antonovskys mestringsstrategier og Alice Morgan og Michael Whites narrative perspektiv i sin praksis.

Kapitel 6 indeholder en guide til samtale med barnet med flere forskellige forslag til, hvordan man kan spørge for at hjælpe barnet til at fortælle. Vi følger flere børns fortællinger, og får indblik i de yderst forskellige reaktioner børn har på forældres sygdom. Børnene bliver hele tiden guidet tæt af børnekonsulenten.