Beskyttelse af børn - overgrebspakkens implementering i kommunerne

Børn har ret til den bedst mulige beskyttelse mod alle overgreb. Derfor vedtog Folketinget i 2013 en 'Overgrebspakke', der skulle sikre bevågenhed og systematik i børnesagerne. Denne rapport belyser Overgrebspakkens betydning for kommunernes arbejde.

Indhold

Denne rapport er den ene af to analyser, som belyser forskellige aspekter af Overgrebspakken fra et menneskeretlig perspektiv. Denne analyse har til formål at vurdere fordele og udfordringer ved at indføre præcise og konkrete standarder, eller rettigheder til børn, som ved Overgrebspakken.

Analysens omdrejningspunkt er, hvordan kommunernes børne- og familieforvaltninger kan gennemføre de skærpede krav til sagsbehandlingen, samtidig med at antallet af underretninger er steget.

Rapporten er delt op i følgende afsnit:

Rapporten indledes med et resume, der blandt andet opsummerer analysens formål, spørgsmål og metoder, samt resultater og anbefalinger.
Første del af rapporten indeholder baggrunden for analysen herunder data og andre undersøgelser, som analysen trækker på.
Anden del af rapporten beskriver børnenes rettigheder, særligt med fokus på Børnekonventionens artikel 19, stk. 1 og artikel 4. Desuden belyses den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 3.
Tredje del af rapporten belyser den danske lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb, særligt med udgangspunkt i Serviceloven. Det beskrives ligeledes i denne del, hvorvidt Børnekonventionen er indbygget i lovgivningen på området.
Fjerde del beskriver hvordan Overgrebspakken har haft indvirkning på arbejdet i børne- og familieforvaltningerne i kommunerne herunder omstruktureringer, ressourcer med videre.

Den anden del af analysen finder du under titlen: Overgreb mod børn - hvor langt række beskyttelsen? Institut for Menneskerettigheder, 2016 - Denne fokuserer på, om lovgivning og retningslinjer er formuleret hensigtsmæssigt i forhold til at sikre børn den bedste beskyttelse mod alle former for vold.

Konklusion

Rapporten konkluderer blandt andet, at:

Der er sket en stigning i antallet af underretninger i den treårige periode fra 2012 til 2014.
Der er sket fremskridt i forvaltningens arbejde siden Overgrebspakken trådte i kraft i 2013.
Der tegner sig et billede af en betydelig mere systematisk og hurtig håndtering af underretninger om børn, der mistrives - dette på baggrund af Overgrebspakkens konkrete og præcise standarder (rettigheder).
Det er mindre tydeligt, hvorvidt de opfølgende undersøgelser og foranstaltninger er blevet bedre.
Der er sket en øget interesse for at arbejde mere forebyggelse herunder at gribe tidligere ind og med mindre omfattende tiltag.
Der er for få ressourcer i de fattigste kommuner, hvor der ofte er flest sårbare børn. Det er afgørende at sikre de nødvendige ressourcer i kommuner med en relativt stor andel af sårbare børn og samtidig et svagt skattegrundlag.

Institut for Menneskerettigheder kommer med disse to overordnede anbefalinger:

at regeringen undersøger, om de eksisterende udgifts-behovskriterier, der bruges i udligningsordningerne i tilstrækkelig grad tilgodeser det ekstra ressourcebehov, der må forventes i kommuner, der har en relativt høj andel af sårbare børn kombineret med et svagt skattegrundlag.
at kommunerne inddrager børn og unge samt lokale børne- og ungeorganisationer i den kommende revision af deres overgrebsberedskab.

Metode

For at belyse implementeringen af Overgrebspakken i kommunernes børne-/familieforvaltning er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en række interviews.

Der er udsendt to spørgeskemaer: et til børne-/familiechefer og et andet til to medarbejdere i børne-/familieforvaltningen i alle kommuner.

Interviewene er foretaget med ledere og sagsbehandlere i ti kommuner, fordelt på to kommuner i hver region.