Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Sundhed & trivsel

LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet

Hver fjerde adspurgte LGBT-person føler stadig ikke eller kun i nogen grad, at vedkommende kan være åben om sin seksualitet på arbejdspladsen. Samtidig mistrives LGBT-personer mere på jobbet end andre, viser denne rapport om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.

Indhold

Denne undersøgelsen, belyser LGBT-personers (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) trivsel og forhold på arbejdsmarkedet. F.eks. graden af åbenhed om sin minoritetsidentitet, årsager til at være eller ikke at være åben og oplevelser med diskrimination.

Den viser, at bøsser generelt trives bedre end både lesbiske og biseksuelle. Transpersoner udgør en særligt udsat gruppe, både hvad angår mistrivsel, oplevelser med diskrimination og oplevelsen af ikke at kunne være åben om deres kønsidentitet på arbejdspladsen.

Derudover føler ufaglærte og faglærte i mindre grad end funktionærer og selvstændige, at de kan være åbne om deres seksuelle orientering. Ligesom de i højere grad oplever diskrimination og en generelt negativ attitude over for LGBT-personer på deres arbejdsplads.

Undersøgelsen viser også, at de færreste arbejdspladser har en personalepolitik, der adresserer LGBT-personers forhold på arbejdspladsen. De homo-, biseksuelle og transpersoner, der arbejder, hvor der findes en sådan personalepolitik, føler i højere grad, at de kan være åbne sammenlignet med LGBT-personer på arbejdspladser uden en sådan personalepolitik.

Metode

Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative data.

Den kvantitative del af undersøgelsen består af to surveys, som er gennemført blandt LGBT-personer, og én survey, som er gennemført blandt HR-medarbejdere og ledere. I alt har mere end 1.500 LGBT-personer samt mere end 200 ledere og HR-medarbejdere deltaget i undersøgelsen.

Kun ganske få interkønnede har deltaget i undersøgelsen, og det er derfor ikke muligt at belyse mønstre i forhold til åbenhed, diskrimination og trivsel mv. i forhold til netop denne gruppe på baggrund af det kvantitative datasæt.

Den kvalitative del af undersøgelsen består af 24 semistrukturerede og dybdegående interviews med LGBTI-personer, som er i arbejde.

Blandt interviewpersonerne er der repræsentation af både bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner (både transkvinder og transmænd), non-binære personer og interkønnede.

Derudover er der blevet gennemført 8 kvalitative interviews med HR-medarbejdere og ledere.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Bjarke Følner
  • Tina Maria Newby
  • Laura Marie Kalmark
  • Sofie Læbo Astrupgaard
Årstal
2019
Udgiver
Als Research
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Rummelighed i praksis - Forudsætninger for gode inklusionsforløb på kommunale arbejdspladser

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 24 sider 2017

Afvæbnet kritik

Hans Reitzels Forlag, 235 sider 2016

Nydanske LGBT-personers levevilkår

Als Research, 169 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank