Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012

I denne rapport redegøres der for resultaterne fra en undersøgelse om udviklingen i danskernes frivillige arbejde fra 2004 til 2012.

Indhold

Undersøgelsen er designet som et followup-studie af en undersøgelse, der blev gennemført i 2004 omkring frivillighed i Danmark. Denne nye undersøgelse er imidlertid udvidet på to punkter. For det første omfatter den en særskilt undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres frivillige arbejde. For det andet omfatter undersøgelsen et panelstudie, hvor personer, som deltog i 2004, også er blevet kontaktet i 2012 med henblik på også at deltage i den nye undersøgelse.

Konklusion

  • Ca. en tredjedel af befolkningen i alderen 16 år og derover udfører frivilligt arbejde indenfor mindst ét af de 14 områder, der bliver spurgt om i undersøgelsen.
  • 35 % har arbejdet frivilligt inden for det seneste år, og 25 % har gjort det inden for den seneste måned. I 2004 var antallet det samme.
  • Udover spørgsmål til deltagelse i frivillige aktiviteter inden for de 14 områder blev respondenterne i 2012-undersøgelsen også spurgt, om de inden for det seneste år havde udført frivilligt arbejde, som har været tidsafgrænset som fx hjulpet med at afvikle et sportsarrangement eller en festival, samlet penge ind én dag til en bestemt organisation, hjulpet med at samle affald ind eller lignende. 20 % af befolkningen har oplyst, at de har deltaget i tidsafgrænset frivilligt arbejde.
  • Frivilligt arbejde, som udelukkende er baseret på aktiviteter på internettet, er begrænset.
  • Selvom andelen af frivilligt arbejde ikke har ændret sig siden 2004, har sammensætningen af de frivillige ændret sig. Bl.a. er andelen af frivillige i den yngre aldersgruppe faldet. Til gengæld er andelen af frivillige i aldersgruppen 70-årige og derover steget. I den mellemste aldersgruppe er der kun tale om små ændringer.
  • Der er stadig en større andel af mænd, som er frivillige end kvinder. Dog bliver denne tendens mindre og mindre.
  • Modsat tilfældet i 2004 er der i 2012 flere frivillige i hovedstaden og forstæder end i provinsbyerne.
  • De frivillige bruger i gennemsnit 16 timer om måneden på frivilligt arbejde.
  • 70 % af de frivillige er medlemmer af den forening/organisation, som de udfører frivilligt arbejde for. Dette er et fald fra 79 % i 2004.
  • Der er en lav formaliseringsgrad i det frivillige arbejde. Med dette menes der, at det er sjældent, at der er skriftlige aftaler, uddannelse eller introduktion til det arbejde, som de frivillige udfører.
  • Frivilligt arbejde inden for sundhed og det sociale område samt politik og fagligt arbejde er forbundet med den største formaliseringsgrad.

 

Delundersøgelsen af ikke-vestlige indvandrere og frivilligt arbejde:

  • 21 % af ikke-vestlige indvandrere har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år. I sammenligning er det 35 % af den øvrige befolkning, som har gjort dette.
  • Ligeledes som det er tilfældet blandt den øvrige befolkning, er ikke-vestlige indvandrere med lange uddannelser, godt helbred og et stort socialt netværk, dem som oftest er frivillige.

 

Uformelt frivilligt arbejde

  • Halvdelen af befolkningen har ydet regelmæssig praktisk hjælp til forældre, børn, børnebørn eller andre uden for husstanden inden for det sidste år.
  • Det er lidt færre ikke-vestlige indvandrere, som har gjort dette.
  • Det er primært borgere i aldersgruppen 50-65 år, som udfører denne form for uformelt frivilligt arbejde.
  • 18 % af befolkningen yder regelmæssig økonomisk støtte til børn eller børnebørn. Dette sker i lidt større omfang blandt ikke-vestlige indvandrere, hvor støtten særligt gives til forældre.
  • 71 % af befolkningen har givet donationer til foreninger, organisationer eller fonde inden for det seneste år. Denne andel har siden 2004 fastholdt et stabilt, let positivt stigende niveau.

Metode

Undersøgelsen bygger på en repræsentativ survey af den danske befolkning i alderen 16-85 år gennemført i slutningen af 2012 med anvendelse af en metode, som helt overvejende er identisk med en tilsvarende befolkningsundersøgelse gennemført i 2004. 

Stikprøven består for det første af de respondenter, som deltog i 2004-undersøgelsen, som ikke i mellemtiden er blevet 86 år. Der er dernæst udtrukket et tilfældigt udsnit af de nye årgange, som indgår i populationen. Endvidere er der fyldt op ved tilfældig udtrækning i de øvrige årgange, så stikprøven samlet udgør et tilfældigt udsnit af befolkningen i alderen 16-85 år. 

Udover denne hovedstikprøve omfatter undersøgelsen en særlig stikprøve, som består af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-85 år, som har opholdt sig mindst fem år i Danmark. Ved indvandrere forstås personer, som er født i udlandet af forældre, som ikke er danske statsborgere eller ikke er født i Danmark.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Torben Fridberg
  • Lars Skov Henriksen
  • Red.
Årstal
2014
Udgiver
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 307 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2010

Socialministeriet, 59 sider 2011
Undersøgelser og evalueringer;

Frivillighed i det boligsociale arbejde

Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 36 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Frivillighed i udsatte boligområder

Center for boligsocial udvikling 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank