Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Rammebetingelser

Evaluering af forsøgsprojekt med ny honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”

Om honorering af plejefamilier

Indhold

Denne rapport er en evaluering af honoreringsmodellen ”gennemsnitsmodellen” til plejefamilier i Århus Kommune.

Gennemsnitsmodellen betyder, at plejefamilien honoreres ud fra den gennemsnitlige plejeopgave, hvor vederlaget fastsættes ud fra den gennemsnitlige plejeopgave over tid.

Formålet med denne evaluering er at få vurderet, om gennemsnitsmodellen fører til:

  • At plejefamilierne i højere grad end med den traditionelle honoreringsmodel har et incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.
  • At der skabes mere ro omkring det anbragte barn.

Gennemsnitsmodellen er et projektforsøg, der er udviklet i et samarbejde mellem KL og Århus Kommune. Projektet blev gennemført i perioden 1. juni 2008 til 30. juni 2010.

Konklusion

Konklusionen i den endelige evaluering viser, at målene er nået. Den nye honoreringsmodel har en incitamentsstruktur, der gør, at plejefamilierne i højere grad end tidligere efter den traditionelle model fokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Dertil kommer, at der samtidig er en oplevelse af, at den nye models honoreringsform skaber mere ro omkring det anbragte barn.

Det kan konkluderes, at den nye model er til plejefamiliernes fordel. Honoreringen er ikke til forhandling og kan ikke ændres. Plejefamilien kan se en fast indtægt, der fastsættes ved plejeforholdets start og som ikke efterfølgende kan ændres. Risikoen for, at der opstår konfliktfyldte situationer mellem kommune og plejeforældre er således mindsket og plejefamilierne bliver ikke sat ned i vederlag, hvis barnet eller den unge får det bedre. Dette er med til at sikre ro for plejebarnet, og sikre at fokus i samarbejdet mellem kommune og plejefamilie udelukkende rettes mod barnets udvikling og behov for støtte.

Metode

Den endelige evaluering er baseret på en stor dataindsamling i form af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle de involverede parter i projektet, herunder plejefamilier, familierådgivere, familieplejekonsulenter og berørte ledere. Dernæst baserer den endelige evaluering sig på udsagn fremkommet ved en række interviews med henholdsvis plejefamilier, familieplejerådgivere, familieplejekonsulenter og berørte ledere.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Kommunernes Landsforening
Årstal
2010
Udgiver
Kommunernes Landsforening
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Evaluering af forsøgsprojekt med ny honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”

Kommunernes Landsforening 2010
Undersøgelser og evalueringer;

Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

Center for Familiepleje, 76 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Teenagere i familiepleje - set fra de anbragte unge og plejeforældres perspektiv

Egmont Fonden 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank