Pædagogens rolle og kernefaglighed i en tværfaglig organisation
Pædagogisk indsigt som grundlag for ændring af praksis.
Indhold
Projekt arbejdsglæde, indflydelse og synlighed blev søsat på Socialpædagogernes kongres i 2008, og efterfølgende afsatte hovedbestyrelsen tre millioner kroner til gennemførelse af en række arbejdspladsprojekter.
Interessen var enorm: I alt 126 projektansøgninger, og ud af dem udvalgte styregruppen de 28 projekter, som fik op til 100.000 kroner hver. Projekterne er gennemført i første halvår af 2010.
Fælles kendetegn for alle projekterne er, at de bygger på grundværdier som:
• Anerkendelse
• Åbenhed
• Faglighed
• Engagement
Det er disse fire værdier, der beskrives og er rygraden i "Det gode arbejde”. Bo- og Dagcentret er en organisation med mange forskellige faggrupper ansat. Projektet havde det formål, at faggrupperne kender og er i stand til at sætte ord på egne kvaliteter og forcer, for derigennem at kunne indgå i en endnu stærkere tværfaglig sammenhæng i det daglige arbejde. Konkret havde projektet til formål:
• At definere tydeligere, hvem pædagogerne som faggruppe er, og hvad de som veluddannede professionsbachelorer i pædagogik kan
• At afdække graden af arbejdsglæden og mulighed for at forøge den for pædagogerne
• Øge følelsen af indflydelse i dagligdagen og synliggøre roller overfor egne fagfæller og andre faggrupper.
Konklusion
Af projektrapporten fremgår det bl.a. at:
• At blive bedre til at sætte ord på, og reflektere sammen over egen faglighed på tværs af afdelinger, øger synligheden
• Ved større faglig synlighed bliver pædagogernes bidrag mere tydelig
• Projektet har skabt et fællesskab mellem pædagogerne
• At definere kernefagligheden er ikke kun en udfordring internt i organisationen, men også udadtil i forhold til andre organisationer, hvor pædagoger arbejder i en tværfaglig sammenhæng.
Metode
Spørgeskemaundersøgelse, informations- og dialogmøder.