Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø - En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

I 2013 besluttede Socialpædagogerne at igangsætte et større projekt om medlemmernes arbejdsmiljø. Baggrunden var en stigende bekymring over de mange indrapporteringer om dårligt arbejdsmiljø, vold og trusler, som medlemmerne oplevede, når de gik på arbejde.

Indhold

Rapporten har til formål at kortlægge socialpædagogernes arbejdsmiljø anno 2013 og indeholder resultaterne af en undersøgelse som Socialpædagogerne har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af Socialpædagogernes medlemmer. 

Rapporten indeholder resultaterne af en række spørgsmål om bl.a. trivsel, indflydelse, samarbejde, fysisk vold, psykisk vold, mobning, fysisk arbejdsmiljø og alene-arbejde, og er en del af den vidensamling, der har været en del af Socialpædagogernes arbejdsmiljøprojekt.

Konklusion

Fysisk arbejdsmiljø og trivsel

  • Vurderingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er overvejende positiv. 59 % af medlemmerne vurderer det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen som enten godt eller meget godt, mens 21 % vurderer det fysiske arbejdsmiljø som dårligt eller meget dårligt.
  • Der er flere, der vurderer det fysiske arbejdsmiljø som godt/meget godt, end medlemmer, der vurderer deres trivsel som god/meget god. 53 % af medlemmerne vurderer deres trivsel som god/meget god, mens 26 % vurderer deres trivsel som dårlig eller meget dårlig.
  • 58 % af socialpædagogerne udfører i større eller mindre omfang fysisk arbejde forstået som forflytning/håndtering af borgere. 44 % har en forflytningsvejleder på arbejdspladsen og 28 % har i høj/meget høj grad modtaget instruktion.

Stress, modstridende krav, krydspres og arbejdsmarkedsrepræsentant (AMR)

  • Mere end en fjedredel (28 %) har i høj grad eller meget høj grad oplevet ubehagelig stress indenfor de sidste fire uger. I modsætning til det har 41 % i ringe grad eller slet ikke oplevet ubehagelig stress.
  • 31 % vurderer, at der i høj eller meget høj grad er balance mellem de krav, der stilles og de ressourcer, der stilles til rådighed. 42 % mener, at deres faglighed begrænses af de manglende ressourcer på arbejdspladsen.
  • 34 % vurderer, at AMR i høj eller meget høj grad er synlig på arbejdspladsen, mens 33 % mener, at AMR kun i ringe grad eller slet ikke er synlig.

Indflydelse samarbejde og supervision

  • 42 % af medlemmerne føler, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på vagtplanlægningen. En fjerdedel mener i ringe grad eller slet ikke, at de har indflydelse.
  • 56 % af medlemmerne vurderer, at der i høj eller meget høj grad hersker et godt samarbejde mellem kollegerne på arbejdspladsen.
  • 27 % af medlemmerne har mulighed for daglig supervision, 16 % månedligt og 16 % anfører, at de sjældnere end én gang gang om måneden har daglig supervision.

Fysisk vold og psykisk vold

  • 36 % af medlemmerne har været udsat for fysisk vold i løbet af de seneste 12 måneder, blandt disse oplever de fleste 2-5 tilfælde af fysisk vold om året.
  • En ud af tre medlemmer har oplevet at blive udsat for psykisk vold i form af trusler i sit arbejde i løbet af de seneste 12 måneder.

Mobning og chikane

  • 16 % af medlemmerne har oplevet at blive mobbet på deres arbejde og 23 % har været vidne til mobning på arbejdspladsen i løbet af det seneste år.

Nattevagter og alene-arbejde

  • Knap en fjerdedel af medlemmerne har nattevagter som en del af sit arbejde. Der er oftest tale om rådighedsvagter.
  • 39 % af medlemmerne oplever, at andelen af alene-arbejde er øget indenfor de seneste to år. Alene-arbejde er mest udbredt på botilbud for voksne, døgntilbud for børn og unge og støtte til borgere i selvstændig bolig.

Metode

Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af Socialpædagogernes medlemmer i december 2013. Ud af 3.682 mulige besvarelser opnåede undersøgelsen 933 valide besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 25,3 %. Stikprøven er repræsentativ på køn, geografi, sektor og stillingsbetegnelse. Der er benyttet aldersvægtning af data for at udligne stikprøvens skævhed i alder sammenlignet med populationen.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Socialpædagogernes Landsforbund
Årstal
2014
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund, 97 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Arbejdsmiljø - En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Socialpædagogernes Landsforbund, 97 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark - Resumé og resultater

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA, 164 sider 2013
Forskning;

Tidsmiljøet i grænseløst arbejde

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank