Familieplejeundersøgelsen

En undersøgelse om familieplejernes ansættelsesforhold

Indhold

Undersøgelse om familieplejernes ansættelsesforhold sætter fokus på fem emner: Supervision, uddannelse, høring, vederlag og tilsyn

Konklusion

Da Barnets Reform trådte i kraft pr. 1. januar 2011 fik familieplejere både ret og pligt til efteruddannelse. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien, skal sikre, at familien løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herunder kurser svarende til minimum to hele kursusdage årligt.

• 71 % af respondenterne har ikke modtaget efteruddannelse svarende til to hele kursusdage i 2011. Af denne gruppe svarer 70 %, at der heller ikke er taget initiativ til efteruddannelse i indeværende år.
• Tilmed har 33 % af respondenterne aldrig nogensinde været på kursus i at være plejefamilie, og ud af den gruppe, der har været på kursus, fik hele 64 % ikke deres kursus, før de modtog børn eller unge i pleje.

Med Barnets Reform fik familieplejere ligeledes ret og pligt til supervision. Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at det er vurderet, at de nye bestemmelser betyder, at supervisionen til en traditionel plejefamilie øges med gennemsnitligt 19 timers supervision om året.

• Næsten en tredjedel af respondenterne har ikke modtaget den lovpligtige supervision i 2011. De respondenter, der har fået supervision i 2011, har gennemsnitligt fået 10,1 time. Den gennemsnitlige stigning på 19 timers supervision om året til en traditionel plejefamilie kan altså langt fra have fundet sted.

Ifølge Serviceloven skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om ændret samvær, hjemgivelse eller ændret anbringelsessted for barnet eller den unge, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

• 45 % af respondenterne har, inden for det sidste år, oplevet, at der er sket ændringer i et af de ovenfornævnte forhold. 32 % af denne gruppe respondenter blev ikke lovpligtigt hørt forinden ændringen blev besluttet.

Hvis et barn eller en ung er anbragt i familiepleje af kommunen, udbetaler kommunen et plejevederlag til familien.

• Hver fjerde respondent har oplevet, at der er sket ændringer i antallet af plejevederlag, og 82 % af denne gruppe er blevet sat ned i vederlag, ofte uden at være blevet hørt forinden.
• I hvert fjerde af de tilfælde, hvor vederlag er blevet sat ned, har begrundelsen været, at kommunen skulle gennemføre besparelser.

Ved anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet skal der ske et løbende tilsyn. Dette tilsyn omfatter mindst to årlige besøg på anbringelsesstedet.

Næsten tre ud af fire respondenter svarer, at de har haft enten et eller to af de lovpligtige tilsyn i indeværende år. Dog har en fjerdedel af respondenterne ikke haft et eneste tilsynsbesøg i indeværende år, og mange udtrykker stor frustration over dette.

Metode

Surveyet er tilrettelagt som et elektronisk spørgeskema med i alt 59 spørgsmål.

Surveyet er udsendt til 1.299 mailadresser, som forventedes at tilhøre målgruppen. 648 har gennemført undersøgelsen heraf 88 % plejefamilier, 11 % kommunale plejefamilier og 1 % netværksfamilier. Se i øvrigt side 2 i undersøgelsen.