Årsberetning og visioner 2010-2011
I 2011 skulle Danmark igen stå til ansvar for vores implementering af Barnets Rettigheder overfor FN. I denne årsberetning kan du læse om Børnerådets arbejde op til FN’s Konventionen og deres oplevelse af selve Konventionen.
Indhold
Regeringen skal hvert femte år aflevere en rapport til FN’s Børnekomité, hvor der redegøres for, hvor langt vi er med at implementere FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. I forbindelse med dette afleverer Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder og en række ngo’er supplerende rapporter til FN’s Børnekomité. FN’s Børnekomité inviterer alle institutioner, der har bidraget med supplerende rapporter til et forberedende møde, hvor der udarbejdes spørgsmål til Regeringen, som efterfølgende skal besvares.
Rapporterne til FN’s Konvention viste, at der er plads til forbedring på mange områder i forhold til børns vilkår og rettigheder i Danmark. Det anslås, at der er 10-20 % børn i Danmark, som har brug for, at samfundet træder i karakter og hjælper dem. Det handler om hjælp til familieforhold, sundhed, trivsel i skoler og institutioner og særlige beskyttelsesforanstaltninger. I publikation kan du læse om, hvad næstformand for Børnerådet Mads Roke Clausen, Stine Lindberg, som arbejder med inddragelse af børn og unge i Børnerådets sekretariat, Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet og Anette Juul Lund, sekretariatschef i Børnerådet, mener om FN’s Konventions kommentarer til Danmarks implementering af Børns rettigheder.
Konklusion
FN’s Børnekonvention var bl.a. kritiske overfor nedenstående og bad den danske delegation uddybe nedenstående ting:
- Hvorfor der ikke er en børneombudsmand i Danmark.
- Hvorfor kun 15 % af de danske børn kender til deres rettigheder.
- Det blev derudover fremhævet, at Børnekonventionen ikke er særlig synlig i den danske lovgivning.
Efter mødet konkluderede FN’s Børnekonvention, at:
- Der er ingen undskyldning for, at Danmark ikke gør en ekstra indsats i forhold til de 10-20 % af de danske børn, som har brug for hjælp. I forhold til dette blev det påpeget, at der i Danmark mangler en overordnet børnepolitik med en klar implementering af Børnekonventionen. Derudover blev det fremhævet, at delegationens argumentation for, hvorfor der ingen børneombudsmand findes i Danmark, ikke er tilstrækkelig.