Vold i opdragelsen

I dette notat kan du læse, hvordan næsten hver sjette mor på et tidspunkt i løbet af opdragelsen af sit barn har anvendt en form for vold.

Indhold

Notatet Vold i opdragelsen er udgivet i forbindelse med FN’s nye verdensmål, hvor ét mål er at alle mennesker skal kunne leve i et samfund, som beskytter dem mod kriminalitet og vold. På baggrund af dette mål er temaet for Børnerettighedsdagen 2016 ”Stop vold mod børn”, hvor Red Barnet, DR, Børns Vilkår og Børnerådet samarbejder om en kampagne. I den forbindelse har Red Barnet bedt SFI om at lave dette notat om vold i opdragelsen.

I notatet kan du læse en definition af, hvad vold er ifølge WHO og Socialstyrelsen. Du kan desuden læse om, hvordan mødre anvender vold i opdragelsen af deres børn. Formålene med rapporten er at undersøge forekomsten af opdragelsesvold ved henholdsvis 3-, 7-, 1—og 15-års-alderen; om opdragelsesvold i højere grad forekommer i nogle socioøkonomiske befolkningsgrupper end andre; om stress og problemer i relationen til barnet hænger sammen med vold i opdragelsen; og om vold i opdragelsen har en effekt på unges selvrapporterede trivsel ved 18-års-alderen.

Konklusion

Notatet konkluderer, at der er en sammenhæng med vold i opdragelsen og socioøkonomiske faktorer. Mødre med lav uddannelse og lav husstandsindkomst har således større risiko for at anvende vold i opdragelsen. Der findes ligeledes en sammenhæng mellem mangel på overskud i hverdagen, en problematisk relation til barnet og en følelse af afmagt, der fører til anvendelse af vold i opdragelsen. Dette er især tilfældet i den tidlige barndom.

Slutteligt konkluderer notatet, at unge, der er blevet udsat for vold i opdragelsen, trives signifikant dårligere end unge, der ikke har oplevet vold. De unge, der har været udsat for vold, har i højere grad depressive symptomer, lavt selvværd, tanker om selvskade og bevidst forsøgt at skade sig selv.

Metode

Undersøgelsen Vold i opdragelsen bygger på data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse på 1995-årgangen, SFI’s undersøgelse af etniske minoritets-unge samt registerdata fra Danmarks Statistik. Disse tre datakilder er beskrevet nærmere i publikationen.