Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg 2012

En undersøgelse af unge hjemløse i Frederiksberg Kommune i 2012.

Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af unge hjemløse i Frederiksberg Kommune. I 2011 erfarede kommunen en stigning i antallet af unge på forsorgshjem og opholdssteder, og igangsatte derfor en undersøgelse som en del af indsatsen for at nedbringe hjemløshed.

Undersøgelsen kortlægger gruppen af hjemløse på Frederiksberg i alderen 18-24 år. Herunder belyses de unges sociale, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og familiemæssige baggrund, og der skabes et billede af sammenhænge mellem opvækstbetingelser samt hvilken form for hjemløshed, de unge lever under. Herudover belyses det, hvorledes de unge oplever kontakten til det kommunale system. I denne sammenhæng fremgår det, at flere ser kommunen som havende en form for forældrerolle i deres liv, hvilket er med til at skabe en forståelse for de unges forventninger til kommunen. Afsluttende samles der op på indsatserne under Hjemløseplanen, som de unge modtager. Herunder belyses, hvilken betydning de unge tillægger Case Manageren, samt hvordan de samarbejder med vedkommende. Afslutningsvis fremstilles de unges forståelse af begrebet hjem, samt hvilken betydning det tillægges at have et hjem.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen konkluderes følgende:

Hjemløshed, køn og etnicitet: De unge lever i høj grad et omflakkende liv, og en stor del sover hos venner og familie. 25 % har overnattet på gaden, i parkeringskældre eller lignende, da det er en udfordring at finde overnatningsmuligheder. De unge er typisk hjemløse over en længere periode, og således har 50 % været hjemløse i over et år, mens 11 % har været hjemløse i over to år. Gruppens sammensætning gør sig gældende ved 70 % mænd og 30 % kvinder. Unge med anden etnisk baggrund end dansk udgør 44 % af det samlede antal, hvilket er en iøjnefaldende overrepræsentation i forhold til, at unge med anden etnisk baggrund end dansk udgør 22 % af unge i alderen 20-29 år på Frederiksberg.
Uddannelse, indtægt og opvækst: 25 % af de unge har hverken gennemført folkeskoleuddannelsen eller nogen anden uddannelse, mens 60 % udelukkende har gennemført folkeskoleuddannelsen. De unge har ligeledes en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 76 % forsøger sig via kontanthjælp, 9 % får SU, og 3 % er lønmodtagere. En stor del af de unge kæmper med sociale og psykiatriske problemer, 45 % har et misbrug, mens 37 % har en diagnosticeret psykisk lidelse. Samlet set danner der sig et billede af en gruppe unge med massive udfordringer, der blandt andet betinges af deres opvækst. Hele 50 % har enten været anbragt, været i plejefamilie eller har en børnesag, og 45 % har tidligere modtaget social eller psykiatrisk støtte. At en del af de unge har haft problematiske opvækstbetingelser understreges af, at 26 % har mindst en forældre med et misbrug, og 30 % har mindst en forældre med en psykisk lidelse. Det kan være med til at forklare den høje andel af unge, der har et lille eller intet familiært netværk (43 %). Flere af de unge har større venskabsnetværk end familienetværk, men de interviewede fortæller, at disse netværk typisk ikke er gode for dem, da de er forankrede i en livsstil, de ønsker at forlade, og at de derfor ønsker at bryde med disse netværk.
Relationen til kommunen: De unges relation til kommunen er ambivalent. På den ene side roses Frederiksberg, da det anses som en bedre kommune er være i, blandt andet på grund af initiativer til udsatte unge så som Bostøtten (Case Manageren) og Smallegadeprojektet (efterværnsprojekt for udsatte unge). På samme tid kritiserer de unge kommunen, da de har en oplevelse af manglende forståelse og lydhørhed i forhold til deres udfordringer. Denne ambivalens synes til dels at skyldes, at mange af de unge så at sige er opvokset inden for det kommunale system, og derfor ser kommunen som havende en forældrerolle i deres liv. De unge har således en forventning om, at kommunen, på lige fod med forældre, tager sig af dem, og træder til, når de har brug for hjælp. Derfor opleves det som et svigt, når kommunen ikke lever op til dette.
Case Manageren og den nære relation: Case Manageren, som hører under den selvejende institution Lindevangen, tillægges stor betydning af de unge. Vedkommende bruges både som en form for tovholder eller kommunikationsled i forhold til det kommunale system og de tilbud, de unge modtager. Herudover yder vedkommende en afgørende støtte i de unges hverdag. Ud fra det kvantitative data fremgår det, at de unge, der har en Case Manager eller lignende nær kontaktperson ud over ovenstående, ligeledes i mindre grad ender med at sove på gaden, samt i højere grad ender med at komme i egen permanent bolig end de unge, der ikke har en Case Manager eller lignende.

Metode

Rapporten gør brug af såvel kvantitative som kvalitative data. Den kvalitative del tager i vid udstrækning udgangspunkt i de unges egne oplevelser. Denne tilgang er valgt, da der er behov for en udvidet forståelse af målgruppens karakteristika, selvoplevede udfordringer, samt hvorledes målgruppen oplever den støtte, der modtages fra kommunen. Et særligt fokus på de unges egne oplevelser betyder også, at dele af rapportens indhold er et udtryk for målgruppens oplevede hverdag, udfordringer og glæder. Formålet hermed er ikke at kritisere indsatser, samarbejdspartnere og kommunens medarbejdere, men derimod at støtte disse indsatser i deres arbejde med denne målgruppe ved at tilvejebringe en dybere og bredere forståelse af gruppen af unge hjemløse.