Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Undersøgelse af SSP Køge – Et kriminalitetsforebyggende samarbejde

I denne rapport kan du læse om en undersøgelse af Køge Kommunes SSP-samarbejde. Undersøgelsen viser blandt andet, at SSP Køge er et engageret og kompetent netværk, men som samtidigt har en række forandringspotentialer.

Indhold

Rapporten omhandler SSP-samarbejdet i Køge Kommune. SSP er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn og unge med særlige behov, skolen og politiet. Samarbejdets sigte er forebyggelse og nedbringelse af kriminalitet blandt børn og unge. På forespørgsel fra Køge Kommune har LG Insight lavet en undersøgelse af SSP Køges arbejde. Denne undersøgelse:

  • fokuserer på udfordringer og styrker i såvel den organisatoriske tilgang som i de konkrete rutiner og arbejdsmetoder.
  • belyser SSP-arbejdet i relation til overgangsproblematikker, hvor der sættes fokus på, hvorvidt den kriminalitetsforebyggende indsats bør og kan favne unge over 18 år.
  • søger at afdække, hvordan man i dag samarbejder og koordinerer kriminalitetsforebyggende indsatser, hvorledes SSP samarbejdsformen er tilpasset/kan tilpasses overgangsmønstre hos de unge, samt hvilke stærke/svage sider, der er ved de eksisterende organiserings- og samarbejdsformer.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen giver LG Insight følgende hovedanbefalinger til Køges SSP-arbejde:

  • Det skal være pligtigt at afholde lokale SSP-møder, og der skal afsættes et tilstrækkeligt antal timer til skolens medarbejdere til deltagelse i den kriminalpræventive forebyggelse på skolen.
  • SSP-aktørerne skal sikres et udvidet kendskab til hinanden og i særdeleshed til gadeplansmedarbejderne og deres rolle.
  • Der skal fra central side udarbejdes klarere funktionsbeskrivelser for det opsøgende arbejde med tydeligere og mere ensartede retningslinjer.
  • SSP Køge bør udvides til også at omfatte unge over 18 år i forhold til både enkeltsagsarbejde og generel forebyggelse.
  • Der skal sikres en organisatorisk kobling mellem SSP og SSP+ for at undgå et uhensigtsmæssigt skel mellem støtte og indsatser for unge under og over 18 år.
  • Det anbefales, at der sker en samtænkning af ledelsen af det kriminalpræventive arbejde i Køge – evt. i form af en sammenlægning af SSP-styregruppe og Lokalråd. Hvis der sker en sammenlægning, er det afgørende at sikre, at der i et nyt og integreret ledelsesorgan er en ligeværdig rolle mellem kommune og politi.

Metode

LG  Insight har gennemført en lang række interview med forskellige aktører samt gennemført en heldagsworkshop. Dertil er der indsamlet datamateriale bestående af referater, enkeltsager, notater, rapporter med videre.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • LG Insight
Årstal
2013
Udgiver
LG Insight, 42 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Unge stemmer - 10 fortællinger om unge, der har lagt kriminaliteten bag sig

Socialpædagogernes Landsforbund, 48 sider 2009

Forebyggelse af ungdomskriminalitet blandt børn og unge

Socialstyrelsen, 131 2014

SSP - En guide til samarbejdet

Det Kriminalpræventive Råd, 36 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank