Udsatte unge - Praksisviden

Jeg føler mig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Indhold

Denne publikation er baseret på samtaler med socialt udsatte unge om deres oplevelser med at søge hjælp hos systemet. Formålet har været at undersøge, hvorfor en del udsatte unge forbliver udsatte på trods af den sociale indsats, der har til formål at hjælpe borgere i en udsat position. Mere specifikt drejer det sig hovedsageligt om de unges relation til kommunen, som i praksis varetager store dele af den sociale indsats, som udsatte borgere har mulighed for og krav på.

Samtalerne med de unge tegner et billede af et system, som i mange tilfælde er utilstrækkelig eller ikke formår at give unge den hjælp, de har behov for. De unge, som har medvirket i undersøgelsen, har alle haft behov for hjælp fra systemet på mindst et tidspunkt i deres liv og størstedelen er eller har været modtagere af kontanthjælp. De medvirkende unge er belastede af en række andre forhold udover ledighed, og de har svært ved at finde fodfæste på et stadigt mere krævende arbejdsmarked og i et uddannelsessystem, der stiller stadigt højere krav. Selvom de unge har en række problemer, der berettiger til støtte, vidner samtalerne om, at det langt fra er reglen, at de får den støtte, de har behov for, når de søger hjælp hos kommunen. Tværtimod giver de unge udtryk for en følelse af at blive overset, de føler sig ikke lyttet til og de har svært ved at navigere i det komplekse sociale system, hvilket er en betydelig udfordring i forhold til at sikre de unge den hjælp, de har behov for.  

Konklusion

Publikationen konkluderer på baggrund af samtalerne med de unge, at de alt for ofte oplever ikke at få den hjælp, de har behov for, og som de i mange tilfælde også har krav på. Det indebærer en risiko for, at en gruppe unge ikke får den nødvendige støtte til at blive en del af samfundet på almindelige vilkår, selvom de unge har et stort ønske om et almindeligt liv med mulighed for arbejde og selvforsørgelse.

Samtalerne med de unge viser, at der er række problemer, der går igen, når de unge søger hjælp hos kommunen. De unge føler sig ikke hørt og oplever alt for ofte, at de vurderes på baggrund af en forudindtaget holdning, ligesom de ikke tages med på råd i vurderingen af, hvilke indsatser, der er behov for. De føler sig overset, når de møder på kommunen og de oplever ikke at blive set som det menneske, de er, men som endnu et nummer i rækken. Desuden har de unge store problemer med at navigere i det komplekse sociale system og de oplever ofte at løbe spidsrod mellem forskellige instanser, som ikke samarbejder eller ligefrem modarbejder hinanden. De unge savner kontinuitet i indsatsen og stabile forløb med færre sagsbehandlere, der viser forståelse for de problemer, de unge kæmper med.   

Metode

Publikationen er baseret på samtaler med i alt 30 unge, som har haft til formål at besvare, hvorfor stadigt flere unge bliver udsatte i disse år. De medvirkende er mellem 18 og 30 år, og har alle været i forbindelse med systemet på et tidspunkt i deres liv. De unge er blevet opsøgt på væresteder, hos frivillige foreninger, der organiserer tilbud for målgruppen og på ungdomsherberger landet over, og de er alle blevet spurgt til såvel positive og negative oplevelser med den hjælp, de har fået fra kommunen. Spørgsmålet om, hvorfor en stor del unge befinder sig i en socialt udsat position på trods af de muligheder for hjælp og støtte, som udsatte i Damark er berettiget til, er således søgt besvaret ved at spørge de unge selv.