Uden uddannelse og arbejde – unges tilblivelser i komplekse transitioner

Kunne du tænke dig at få et spændende indblik i, hvordan unge uden uddannelse og arbejde interagerer med og formes af den kontekst, de er en del af? I denne afhandling kan du læse meget mere om, hvad vilkår og betingelser, fx uddannelse som gennemgribende krav, gør ved denne gruppe af unge. 

Indhold

I ph.d.-afhandlingen belyser Anne Görlich den stigende gruppe af unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der sættes fokus på 'den gensidige processering' dvs. den dynamik, der gør sig gældende mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de beskæftigelsespolitiske, uddannelsesmæssige og økonomiske institutionelle betingelser, som er med til at forme de unge.

Anne Görlich har tidligere erfaring fra felten, hvor hun har været med til at kvalificere, hvad der virker i arbejdet med de unge. I denne afhandling dykker hun dybere ned i den kompleksitet, der kendetegner disse unges situation herunder strukturelle, institutionelle, normative, diskursive og relationelle forhold, vilkår og betingelser.

Afhandlingen centrerer sig omkring forskningsspørgsmålet:

Hvordan unge uden uddannelse og arbejde bliver til som subjekter i transitionsprocesser, hvor uddannelse har forankret sig som et gennemgribende krav. Og yderligere hvordan de unges stemmer og perspektiver kan løftes frem i undersøgelsen af dette. 

I afhandlingen træder de unges stemmer tydeligt frem, hvilket giver adgang til deres oplevelser, erfaringer, følelser og forsøg på at navigere samt deres fortællinger om nederlag, kollaps, sejre og håb for fremtiden.

Konklusion

Gennem analyser af diverse artikler konkluderes fire centrale pointer:

1. De unge bliver til i processer mellem stilstand og stagnation på den ene side og progression og bevægelse på den anden. Fænomener som pres, desorientering, afstand, diagnoser, sårbarhed og arbejdstab 'sætter sig fast' i de unges subjektiveringsprocesser. 
2. Brud med uddannelse er ikke isoleret, men en del af en række serielle sammenbrud herunder faglige, uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, sociale og psykiske sammenbrud. 
3. De unges subjektiveringsprocesser præges af deres forsøg på at mestre ovenstående serielle sammenbrud. Der er i den forbindelse risiko for, at der produceres stagnation frem for progression i de unges bevægelser mellem uddannelse, aktivering og arbejde. 
4. En sidste central pointe er, at social tryghed, fleksibilitet, dialog og netværk medvirker til at producere tillid frem for sammenbrud. Tillid står således centralt i de unges transitionsprocesser (uddannelsestillid, arbejdsmarkedstillid, strukturelle netværk og mentorer). 

Metode

Afhandlingen bygger på empiri fra to forskningsprojekter, som belyser problematikker knyttet til unge, der har svært ved at få en uddannelse eller et arbejde. Det ene forskningsprojekt omhandler unges forandrings- og læreprocesser i Skive Kommune; Det andet er et landsdækkende forskningsprojekt, som er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Undervisningsministeriet omhandlende Brobygning til uddannelse.