Fra uddannelse til arbejdsmarked – En undersøgelse af muligheder og barrierer for nyuddannede med handicap

Hvilke barrierer og muligheder møder nyuddannede unge med handicap i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet?

Indhold

På trods af en række kompenserende støtteordninger, som blev indført i 90’erne for at gøre det lettere for personer med handicap at komme ind på arbejdsmarkedet, er ledigheden blandt nyuddannede unge med handicap markant højere end blandt personer uden handicap. 

I denne rapport undersøges det, hvilke barrierer og muligheder unge med handicap møder i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Overgangsfasen defineres som perioden frem til, at nyuddannede er kommet i job – enten i ordinær beskæftigelse eller i job på særlige vilkår. 

Rapporten bidrager først og fremmest med ny viden om overgangsfasen for nyuddannede med handicap, som ikke er blevet undersøgt specifikt tidligere. Rapporten peger desuden på konkrete problemstillinger, som kræver yderligere belysning, ligesom der er målrettede anbefalinger til de aktører på området, der kan medvirke til at gøre overgangen mere smidig. Anbefalingerne retter sig både mod personer med funktionsnedsættelser, uddannelsesinstitutioner, Arbejdsmarkedsstyrelsen og andre statslige aktører samt de ansvarlige politikere. 

Mere end ti forskellige typer af funktionsnedsættelser indgår i undersøgelsen. Der er stor forskel på, hvilken type af udfordringer funktionsnedsættelserne medfører, og hvor påvirket den enkelte person er af sit handicap. De fleste udfordringer gælder dog på tværs af handicap, og det er disse, som denne undersøgelse fokuserer på. Det er fx spørgsmål som, hvordan præsenterer jobsøgende med funktionsnedsættelser deres handicap til en jobsamtale, og hvilken erhvervserfaring har de, når de er færdiguddannede?

Konklusion

• Over en tredjedel af de interviewede er kommet i job på ordinære vilkår efter ingen eller kort ledighedsperiode.
• Interviewede med lang videregående uddannelsesbaggrund nævner erhvervserfaring som den største barriere. Det er kun få, som har taget praktik, der oftest er valgfrit på universitetsuddannelserne, og kun én ud af fem har haft et studiejob. De interviewede påpeger, at de mangler overskud til at arrangere praktik, have frivilligt arbejde og at der er grænser for, hvor meget de må tjene grundet deres handicaptillæg eller revalideringsydelse.
• Gruppen af informanter, som vurderer, at de ikke kan arbejde på ordinære vilkår, påpeger, at jobcentret er en barriere for dem. Det er jobcentret, der kan bevillige beskæftigelsesrettede ordninger, men dette tager ofte meget lang tid. Derudover giver informanter udtryk for, at jobcentret mangler forståelse for, hvilke udforinger de lever med grundet deres handicap.
• De nyuddannede unge med handicap, som er kommet i beskæftigelse med det samme eller efter kort ledighedstid, har ikke omtalt deres handicap direkte i deres jobansøgninger, hvilket undersøgelsens informanter, som ikke er i beskæftigelse, har. Det tyder derfor på, at det er en fordel ikke at omtale sit handicap direkte i jobansøgningerne.  

Metode

Rapporten bygger på 14 semistrukturerede, dybdegående interview med unge, som har forskellige funktionsnedsættelser. Der er blevet taget udgangspunkt i fire funktionsnedsættelseskategorier:

• Fysiske (fx muskelsvind, gigt, cerebral parese, lammelse, AMC)
• Psykiske (fx angst, depressioner, OCD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni)
• Kognitive (fx ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, epilepsi, hjerneskader, psykisk udviklingshæmning)
• Kommunikative (synshandicap, ordblindhed, hørenedsættelser, døvblindhed, stammen).