Indhold

Denne rapport undersøger følgende hovedspørgsmål:

• Hvor udbredte er retningslinjerne i danske daginstitutioner og SFO’er?
• Hvem har indført retningslinjerne, og hvad er årsagen til, at de er indført?
• Hvad er retningslinjernes indhold?
• Hvordan oplever lederne og pædagogerne retningslinjerne i 
dagligdagen, og hvad er deres holdning til dem?
• Hvor udbredte er særlige retningslinjer for mandlige pædagoger, og 
hvordan oplever mandlige pædagoger særreglerne?
• Hvilke konsekvenser har retningslinjerne for det pædagogiske personale, for den pædagogiske praksis og for børnene?
• Er der regler for børnenes adfærd, og hvad betyder disse for børnenes udviklingsmiljø?

Første del af rapporten indeholder foruden forordet et kapitel, der præsenterer undersøgelsens deltagergruppe samt den anvendte metode. Deltagerne i ”Retningslinjeundersøgelsen 2012” er ledere og pædagoger fra daginstitutioner for 0-6 år, det vil sige vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner samt SFO’er i hele Danmark. Rapportens anden del præsenterer undersøgelsens resultater. Hvorefter sidste del af rapporten bygger på en analyse af undersøgelsens resultater. Analysen er inddelt i tre kapitler. Det første undersøger retningslinjernes konsekvenser for det pædagogiske personale. Det andet undersøger konsekvenserne for den pædagogiske praksis. Det tredje undersøger retningslinjernes konsekvenser for børnene.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at der med retningslinjer og regler er sket en problematisering af kroppen. Børnenes basale behov for toilethjælp, bleskift og hjælp til uheld i bukserne er problematiseret. Børnenes naturlige behov for omsorg, trøst og nærhed er problematiseret. Personalets naturlige tilskyndelse til at drage omsorg, hjælpe og trøste børnene er problematiseret. Fysisk kontakt i det hele taget mellem børn og personale er problematiseret. Børnenes kroppe og nøgenhed er problematiseret, og børnenes naturlige, seksuelle udviklingslege er problematiseret. Rapporten konkluderer på baggrund af dette, at retningslinjerne, som ellers har til formål at beskytte børnene, i virkeligheden ender med at undergrave et tillidsfuldt, trygt, omsorgsfuldt, hensigtsmæssigt og kreativt udviklingsmiljø for børn i institutioner. Rapporten foreslår derfor, at tillid og dialog skal være en del af løsningen på problemet.

Metode

Rapportens resultater bygger på kvantitativ og kvalitativ data.