Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Nye veje i det forebyggende politiarbejde med unge i udsatte boligområder

Hvordan kan politiets kriminalitetsforebyggende arbejde med unge forankres i samarbejdet med andre professioner og lokale aktører? Det er et centralt omdrejningspunkt for denne rapport. I rapporten kan du endvidere blive klogere på de metoder, der kan bruges i det konkrete arbejde med at forebygge bandemiljøer og modborgerskab.

Indhold

Et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning har analyseret Københavns Vestegns Politis forebyggelsesprojekt 'Lokalnetværket for Unge' (LFU). LFU-projektet er et tværprofessionelt samarbejde mellem akademikere, politi og pædagoger.

På baggrund af analyserne udfoldes der i rapporten fem politiprofessionelle roller, som fungerer godt i mødet med de unge. Det drejer sig om den Fascinerende, den Informative, den Grænsesættende, den Hensynsfulde og den Tålmodige betjent, som tilsammen udgør FIGHT-modellen.

Rapporten består af følgende fire hovedkapitler:

  1. Introduktion og præsentation af LFU 
  2. Unge, udsatte boligområder og kriminalitet
  3. FIGHT - den ungdomskriminalitets-forebyggende betjent
  4. Perspektiver på lokalt forankret ungdomskriminalitets-forebyggende arbejde

Rapporten henvender sig til alle med interesse for kriminalitetsforebyggelse herunder tilgange, og hvordan tværprofessionelt arbejde kan være givende i det opsøgende arbejde og i kontakten til de unge.

Konklusion

Det konkluderes blandt andet, at:

  • Politiets forebyggende arbejde er vigtigt og at politiprofessionen kan skabe en særlig adgang til de unge, som kan være med til at forebygge kriminalitet, afværge konfrontationer med unge i lokalområderne samt skabe større lokal forståelse for politiets arbejde. 
  • Betjentenes mulighed for at være regelmæssigt til stede i lokalområderne er afgørende for det forebyggende arbejde, og dermed for at kunne reducere konflikter, skabe dialog og gensidig forståelse mellem politiet og de unge.
  • Dialog mellem unge og interesserede voksne, såsom betjente og pædagoger, giver de unge mulighed for at afprøve deres holdninger og få modspil af voksne, de respekterer. 

Metode

Rapporten bygger på erfaringer fra LFU-projektet herunder 1) LFU's egne evalueringer, 2) kvalitativt datamateriale med deltagerne i LFU og 3) interviews med praktikere og eksperter på området. 

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Mette Pless
  • Maria Bruselius-Jensen
Årstal
2017
Udgiver
Center for Ungdomsforskning, 68 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forebyggelse af ungdomskriminalitet blandt børn og unge

Socialstyrelsen, 131 2014
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge – en metode- og implementeringsguide

Socialstyrelsen, 131 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge - en videns- og erfaringsopsamling

Socialstyrelsen, 43 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank