Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet
Meget tyder på, at det kan være en fordel at inddrage familie og netværk, når man tilrettelægger indsatser for kriminalitetstruede unge. Det viser denne kortlægning af 56 nyere evalueringer af forbyggende indsatser for unge, fortrinsvis fra USA.
Indhold
Dette hæfte præsenterer kort resultaterne af rapporten ”Systematic Review of Youth Crime Prevention Interventions”. I rapporten kortlægges en række indsatser til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Indsatserne er alle målrettet 12-17-årige, og er blevet evalueret ved brug af interventions- og kontrolgrupper med fokus på, hvor meget indsatserne har mindsket kriminalitet og uroskabende adfærd blandt de unge.
De fleste indsatser er fra USA. Kortlægningen er begrænset til indsatser, som er evalueret mellem 2008 og 2012. I analysen indgår i alt 56 evalueringer. Kortlægningen er tænkt som et supplement til den eksisterende viden præsenteret i Ungdomskommissionens betænkning i 2008.
I dette hæfte kan du læse om:
-
Kortlægningens overordnede resultater
-
En kort gennemgang af de seks indsatstyper og de enkelte indsatser.
Konklusion
Ud af de 56 evalueringer i analysen havde næsten halvdelen ingen målbar effekt. Det er svært at sige helt præcis, hvad der gør, at en indsats virker. Mange af de indsatser, der ikke har en effekt, deler karakteristika med indsatser, der virker godt. Dette gælder både i forhold til struktur og organisering af indsatsen og i forhold til indsatsens konkrete indhold. Når man sammenligner indsatser, der virker, med dem, der ikke gør, er der alligevel enkelte træk, der adskiller sig:
-
Indsatser, der inddrager den unges sociale miljø, herunder i særdeleshed familien, har større sandsynlighed for at virke, end indsatser der udelukkende fokuserer på den unges egen måde at tænke og forholde sig til verden på.
-
Generelt viser det sig, at indsatser, der på samme tid fokuserer på flere forskellige aspekter af den unges liv, har større sandsynlighed for en positiv effekt. Fx indsatser, der på samme tid giver individuel behandling til den unge, træner forældrene i konstruktiv interaktion med barnet, adskiller den unge fra kammerater med dårlig indflydelse og koordinerer forskellige relevante tilbud til den unge og dennes familie.
-
Indsatser, der varer minimum fire til seks måneder, har større sandsynlighed for positiv effekt end kortere indsatser. Dette er et ganske tydeligt resultat, og det er meget få indsatser af kortere varighed, som virker efter hensigten. Samtidig er der mange af de indsatser, der har vist sig at have en god effekt, som tilpasser varigheden af indsatsen til den unges eller familiens behov.
Der er meget få danske studier, der har evalueret kriminalitetsforebyggende foranstaltninger ved at sammenligne de unge, der modtager interventionen, med en kontrolgruppe. Derfor kommer størstedelen af den viden, der findes om effekter, fra andre lande, primært USA. Da de sociale og retslige forhold er meget forskellige i forskellige lande, er det usikkert, om de effekter, man finder i fx USA, også vil kunne opnås, når og hvis indsatsen indføres i Danmark.
Metode
Relevante studier blev identificeret ved at søge på elektroniske databaser og andre online ressourcer og ved at kontakte eksperter inden for området. Der blev især søgt efter (i) studier publiceret mellem 2008 og 2012, (ii) Danske og Skandinaviske studier, og (iii) tysk-, hollandsk- og engelsksprogede studier.