Jeg var faktisk en god dreng engang

Unge mellem 15 og 19 år fortæller om deres oplevelser med at være frihedsberøvede.

Indhold

I Børnerådets rapport kan du få et indblik i, hvordan unge under 18 år oplever det at være frihedsberøvet under strafferetsplejen. 

Undersøgelsen er alene funderet på børnesperspektivet, og det er et eksplicit formål at formidle de unges udsagn uimodsagt. Derfor er der ikke lavet en systematisk gennemgang af institutionernes pædagogiske tilgange eller metoder. De unges historier handler primært om personalets tilgang til dem samt miljøet og sammensætningen af ungegruppen.     

Konklusion

Flere af de unge er enige om, at frihedsberøvelse tager hårdt på dem, mens nogle også mener, at de direkte tager skade af det. Dertil er der enighed om, at frihedsberøvelsen ikke kan stå alene, hvis de skal hjælpes ud af kriminalitet.

Overordnet set er det vigtigt for de unge, at:

 

• Der er opmærksomhed på den store belastning, det er for unge at være frihedsberøvede
• Der er mulighed for at røre sig fysisk og bruge noget energi
• Der er klare rammer, som bliver tydeligt kommunikeret til de unge
• Straf følges op med hjælp og støtte til at komme ud af kriminalitet
• Man i højere grad bruger alternativer til frihedsberøvelse af unge, fx fodlænke eller samfundstjeneste
• Mindre erfarne kriminelle unge ikke bliver placeret sammen med meget kriminelle
• Få muligheden for at komme væk fra et miljø med dårlig indflydelse, der fører til kriminalitet  

Derudover mener Børnerådet blandt andet, at de unges skal sikres bedre overblik over sagsforløbet. Der er ofte meget lange ventetider, hvor møder med myndighederne bliver udskudt, hvilket gør det svært for den unge at bevare overblikket. Det er blandt andet advokatens job at sikre, at den unge har et fuldt overblik over forløbet og handlemulighederne. Dertil mener Børnerådet, at de unge skal tilbydes psykologisk screening og tilbud om psykologhjælp. En del af de unge, der er frihedsberøvet, har psykiske problemer. Børnerådet vurderer derfor, at psykologhjælp, som en del af en større handleplan, kan være gavnligt for den unge.

Metode

Rapporten bygger på lydoptaget interview med 53 unge mellem 15 og 19 år, som var frihedsberøvede på en sikret institution eller i et fængsel over hele Danmark. 

Da børneperspektivet er det primære fokus, og derfor også det primære værdigrundlag, så er der kun foretaget uformelle samtaler med institutionsledere og andre ansatte. Disse interview er transskriberet, anonymiseret samt systematisk analyseret. 

For at sikre et solidt fagligt og praksisnært fundament har Børnerådet haft sparring med en følgegruppe af repræsentanter fra blandt andet Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Danske Regioner og Institut for Menneskerettigheder.