Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Inddragelse af naturen i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner

Det er ikke ualmindeligt, at naturen bliver brugt som ramme for pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge. Alligevel findes der kun sparsom formidling af erfaringerne med at anvende naturen som ramme for pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge. Det har givet anledning til denne kortlægning med eksempler på god praksis.

Indhold

Denne rapport er resultatet af en undersøgelse, som tager første skridt i retning af at etablere et nationalt overblik over indsatser, der har naturen som ramme for pædagogisk arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Herunder skal det overblik karakterisere indsatserne, og hvordan de kategoriseres i forhold til hinanden. I undersøgelsen blev der indsamlet detaljeret viden om udvalgte eksempler. Det drejer sig bl.a. om, hvordan naturen er blevet anvendt, om indsatsen har været teoretisk forankret (og i hvad), og hvordan pædagoger/behandlere vurderer erfaringerne med og betydninger af naturen i forhold til målsætningerne for deres arbejde.

Rapporten indeholder en kortlægning af indsatser, hvor naturen anvendes i forbindelse med pædagogisk arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Med afsæt i interviews samt mere deltaljerede beskrivelser af udvalgte eksempler forsøges nogle af erfaringerne tematiseret med det formål at give eksempler på god praksis for inddragelse af naturen i arbejdet med udsatte børn og unge. I rapporten diskuteres det også, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem erfaringerne med brug af naturen og det øvrige daglige pædagogiske arbejde, eller hvordan der kan etableres nye muligheder gennem samarbejde mellem forskellige fagprofessioner og evt. frivillige. Rapporten kommer også ind på udvalgte teoretiske tilgange, som deres interviewpersoner fra forskellige indsatser har fremhævet.

Konklusion

Følgende er nogle af erfaringerne fra de 13 projekter med, hvilke betydninger og muligheder der er ved at anvende naturen i det pædagogiske arbejde med børn og unge i udsatte positioner.

  1. Det er positivt, at det pædagogiske arbejde/behandling foregår i forskellige typer rum. Her udgør naturen et oplagt rum, der skaber variation
  2. Der opstår nogle særlige muligheder for at arbejde med relationer mellem deltagere og mellem fagpersonale og deltagere, når arbejdet flyttes udenfor. Fagpersonalet oplever, at konfliktniveauet ændres i de uformelle omgivelser, som naturen udgør
  3. I naturen opstår mange situationer, hvor deltagerne oplever at kunne noget nyt (mestringsoplevelser). Det har positiv betydning for deltagernes selvbillede
  4. Gode muligheder for at arbejde med følelser baseret på sanselige konkrete oplevelser i naturomgivelser
  5. Mange muligheder for, at fagpersonalet bruger naturomgivelserne til at understøtte nye narrativer blandt deltagerne i deres identitetsfortælling
  6. Mulighed for at bruge bålet som en ramme, der åbner for nye vinkler, hvor samtaler og refleksioner får mulighed for at opstå på andre måder, end de gør i det daglige behandlingsarbejde. Der opstår tilsvarende muligheder på tur i landskabet fx til fods eller på kanotur
  7. Naturen giver gode muligheder for at indarbejde kropslig bevægelse i det pædagogiske arbejde og i behandling
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Niels Ejbye-Ernst
  • Poul Hjulmann Seidler
  • Vibe Sørensen
Årstal
2018
Udgiver
Videncenter for Friluftliv og Naturformidling
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Udepædagogik - naturligvis!

Frydenlund 2019

Ud i naturen - ind i fællesskabet: natursocialt arbejde med børn, unge og familier

Akademisk forlag 2019

Når bevægelse bevæger

Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet og Handicapidrættens Videnscenter 2018
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank