Genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge
Undersøgelsen viser, at det har dokumenterede, positive effekter at benytte genoprettende retfærdighed som en kriminalitetsforebyggende tilgang over for børn og unge mellem 12-17 år.
Indhold
Denne undersøgelse giver dig en kortlægning af den forskning, som er lavet på området indenfor unge, der er i forhøjet risiko for at begå kriminalitet i 12 til 17 års alderen. Herunder har det primære fokus været at se på, hvilke effekter, processer, fordele samt ulemper, der er ved genoprettende retfærdighed.
Rapporten arbejder med 'genoprettende retfærdighed' som centralt begreb. Der er altså en forståelse af kriminalitet som noget, der gør skade på mennesker, relationer og samfundet, hvilket der nu skal retttes op på. For at genoprette den skade, som kriminaliteten har voldt, tages der udgangspunkt i kollektive møder mellem fx gerningsmand og offer for sammen at finde en løsning og bestemme det videre forløb.
Rapporten har til formål at kigge på, hvordan empiriske eksempler på genoprettende retfærdighed kan bruges i praksis. Derudover giver den input til videre diskussion af genoprettende retfærdighed, men ikke direkte anbefalinger.
Konklusion
I kortlægningen af den valgte litteratur identificeres otte specifikke modeller samt to overordnede modeller indenfor genoprettende retfærdighed. VOM (victim-offender mediation) og konference ('Conferences'). VOM-modellen karakteriseres ved, at offer, gerningsmand og en neutral, men professionel tredje part mødes i trygge omgivelser til en samtale om kriminalitet. Konference-modellen er karakteriseret ved, at der er yderligere parter, der deltager herunder familie, myndighedspersoner fx politi elller kriminalforsorgen.
Litteraturgennemgangen viste følgende om GR-modellerne:
VOM:
- hvis man kigger på tilbagefaldet for de unge lovovertrædere, så virker denne model effektivt på unge, som har begået mindre alvorlig kriminalitet for første gang
Konference:
- dokumentation viser, at denne model har størst effekt på de unge, og at der generelt er mindre tilbagefald for de unge lovovertrædere
Generelt viser litteraturen, at disse modeller har en positiv effekt på de unge lovovertrædere, og at der er bred opbakning til GR-indsatser. Dog er det vigtigt, at GR- forløbene altid håndteres af professionelle med kompetencer og viden om GR, så forløbet ikke har en negativ effekt på offer og gerningsmand.
Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt disse GR-forløb bør håndteres i det civile system eller hos politiet. Derudover anbefales, at der kigges udover de danske erfaringer til blandt andet Norge og Nordirland for at styrke GR-arbejdet i Danmark.
Metode
Da undersøgelsen er en kortlægning over den eksisterende forskning inden for GR, så bygger den på 23 empiriske studier, som alle indbefatter de valgte kriterier:
- effekt/virkninger
- genoprettende processer og implementering i forhold til offer, gerningsmand, interessenter/andre aktører, økonomi
- aldersgruppen 10-25 år af unge kriminelle i høj risiko for kriminalitet
Derudover er der gennemført en række interview med danske og internationale videnspersoner indenfor GR-området. Disse interview giver indblik i, hvilke GR- modeller, som kunne have potentiale i Danmark. På den baggrund kan interviewpersonernes viden perspektiveres til kortlægningens målgruppe for i sidste ende at have grobund for at diskutere en styrkelse af GR-indsatsen i Danmark.