Dokumentationsprojektet: 19 skolers erfaringer med inklusion 2013-2015 - En kvalitativ analyse

Der blev i år 2012 foretaget ændringer i Folkeskoleloven, som gav kommunerne muligheder for en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af inkluderende undervisning. I denne rapport kan du læse om resultaterne fra det såkaldte Dokumentationsprojekt, som har haft til formål at følge inklusionen og opfyldelsen af de konkrete målsætninger, som Regeringen og KL har lavet i aftalen om kommunernes økonomi for år 2013.

Indhold

Rapporten indeholder en kvalitativ analyse af resultaterne fra Dokumentationsprojektet. Indeholdet centrerer sig om syv områder, hvor der vurderes at være effektive inklusionsfremmende faktorer. Disse syv fokusområder beskrives i rapportens afsnit "resultater" og udgør det primær indhold i denne. 

De syv områder er følgende:

1. Skolernes anvendelse af ressourcer i forbindelse med inklusionsbestræbelser: i dette afsnit beskrives skolernes forskelligartede prioriteringer og tilrettelæggelser af støtten til inklusion. Forfatterne identificerer og beskriver syv temaer i skolernes indsatser, såsom individuelle forløb, udfordringer i forhold til ressourcer med flere.  
2. Tildelt kompetenceudvikling og yderligere ønsker: hér beskrives skolernes arbejde kompetenceudvikling af hele personalet, uddannelsen af såkaldte ressourcepersoner, personalernes ønsker om 'værktøjskasser' i forhold til arbejdet med inkluderende undervisning med videre. 
3. Tilgængelighed og brug af ressourcepersoner: her behandles manglende udnyttelse af ressourcepersonernes kompetencer og potentialer. 
4. Anvendelse af teamsamarbejde i forbindelse med inklusion: her beskrives udfordringer ved teamsamarbejde omkring inklusion. 
5. Den faglige udvikling hos elever med særlige behov, der er inkluderede: her beskrives, hvordan lærerene følger elever med særlige behovs faglige udvikling blandt andet ved hjælp af nationale test. 
6. Arbejdet med de nye nationale mål: her behandles lærernes arbejde med at implementere de nye nationale mål. 
7. Hvad vurderes at have været mest effektivt? I dette afsnit peges der på, med afsæt i svarene fra de kvalitative interviews, nogle forhold, som vurderes at være fremmende for inklusionen. 

Konklusion

De væsentligste konklusioner på Dokumentationsprojektets kvalitative og kvantitative analyser er som følger: 

• 12 kommuner har lykkes med som gennemsnit at nå inklusionsprocenten på 96 % i 2015. 
• Der er store variationer mellem, hvordan kommunerne har arbejdet med inklusionsprocessen. Det er ikke muligt at udpege nogle kommuner som mere succesfulde end andre, da der er store forskelle mellem forudsætninger og politiske beslutninger. 
• Økonomiske incitamenter har i høj grad motiveret kommunerne til at mindske udskillelse af eleverne til segregerende foranstaltninger. 
• Alle PPR-enheder har ændret deres funktion, sådan at de har en mere konsultativ funktion. Dette har haft en meget positiv og central virkning i forhold til at øge inklusionsprocenten.
• Kompetenceudvikling har været betydningsfuld i forhold til at øge inklusionsprocenten. Men da kurserne har været for orienterede mod teoretiske perspektiver, har der ikke været den ønskede transfereffekt i praksis. 
• Ressourcepersoner er tilgængelige, men deres kompetencer udnyttes ikke optimalt af det pædagogiske personale. 
• Der er en stor opbakning til inklusion på det forvaltningsmæssige niveau, hvor det er lidt lavere på skolelederniveau og meget lavere på lærerniveau.
• Der er et højt niveau for trivsel blandt eleverne.

• To centrale forudsætninger for, at inklusionsprocessen udvikles videre understreges: økonomiske incitamenter i startfasen samt en understøttende proces i forhold til medejerskab på skolen. En sådan proces skal foregå gennem henholdsvis en etablering af inkluderende kulturer, tilgængelighed til PPR's medarbejdere, særlige strategier samt praksis, som går fra ledelsen, til personalet og til elever og forældre, relevant kompetenceudvikling, et teamsamarbejde og rådighed over ressourcepersoner. 

Metode

Der er i undersøgelsen gennemført semistrukturerede fokusgruppeinterviews af 45 minutters varighed. I hver af de 12 skoler i Dokumentationsprojektet, blev der valgt to skoler. Deltagerne i hvert fokusgruppeinterview bestod af henholdsvis skolelederen, tillidsrepræsentanten, lederen af skolens ressourcecenter, skolens inklusionsvejleder samt en "menig" lærer. 

Forfatterne understreger, at der er tale om kvalitative analyser, som kan ses i sammenhæng med de kvantitative resultater som fremkom i Dokumentationsprojektet. Der kan ikke generaliseres eller konkluderes på et kommunalt niveau på grund af det lille antal skoler fra hver kommune.