Chatrådgivning sammenlignet med telefonrådgivning - En komparativ analyse af samtaler på BørneChatten og på BørneTelefonen i 2008

Med udgangspunkt i en kvantitativ analyse af samtaleregistrering på Børns Vilkårs to børnerådgivninger BørneChatten og BørneTelefonen sammenligner denne rapport, hvem de børn og unge, der henvender sig til BørneChatten og BørneTelefonen er, hvad de taler med rådgiverne om, og hvordan samtalerne forløber.

Indhold

Rapporten gennemgår, hvem der benytter sig af BørneTelefonen og BørneChatten. Her belyses køn, alder, gengangere, geografi samt bopæl og familiemønster. Derefter gennemgåes der, hvad brugerne gerne vil tale om. Her ses der på, hvad de hyppigste primære emner er, hvad emnerne er i forhold til køn og alder samt med hvem og hvor problemerne opstår. 

Afslutningsvist gennemgår rapporten, hvordan rådgivningen foregår. Her kigges der på testsamtaler, samtalelængde, hvilken type rådgivning brugerne modtager, samt hvordan samtalerne afsluttes.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at brugerne af BørneChatten gennemsnitligt er knap 14 år, mens brugerne af BørneTelefonen gennemsnitligt er 12½ år. Begge rådgivninger domineres af piger, men tendensen er mest markant på BørneChatten, hvor hele 88 % af brugerne er piger. På BørneChatten ses videre en overrepræsentation af børn i aldersgruppen 11 til 16 år, der ikke bor hjemme. Det samme gælder for andelen af børn, der ikke bor med én af sine forældre. 

Brugerne af BørneChatten kommer fra hele landet. I 2008 har der dog været en overrepræsentation af brugere fra Syddanmark. Brugerne af BørneChatten kommer med en lang række forskellige problemstillinger, men tendensen er, at BørneChattens brugere i højere grad henvender sig med problemstillinger knyttet til hjemmet og familien, mens BørneTelefonens brugere henvender sig med problemstillinger knyttet til skole-/institutions- og fritidsliv og deres jævnaldrene. 

Børn med massive problemer fx selvmordstanker og cutting, eller børn der har været udsat for krænkelser eller omsorgssvigt, er større for BørneChatten end for BørneTelefonen. Videre viser det sig, at henvendelser fra brugere, der ikke fører til en egentlig samtale, sjældent forekommer på BørneChatten (7 % af henvendelserne), mens det for BørneTelefonen drejer sig om 73 % af henvendelserne. 

Samtalerne på BørneChatten er endvidere længere end samtalerne på BørneTelefonen, hvor en samtale har en gennemsnitslængde på 12 minutter, mens en samtale på BørneChatten har en gennemsnitslængde på 42 minutter. I forhold til samtalernes karakter forekommer hyggesnak langt ofte på BørneTelefonen end på BørneChatten, hvor samtalerne i højere grad er karakteriseret ved faktuel information, råd og vejledning samt henvisning. 

Undersøgelsen viser også, at 16-17 % af samtalerne på både BørneTelefonen og BørneChatten afbrydes i utide. Det er langt overvejende barnet selv, der vælger at bryde kontakten. Alt i alt stemmer undersøgelsen overens med andre danske og udenlandske undersøgelser, der peger på, at det praktisk talt er alle danske børn, der har adgang til og benytter sig af internet, og at gruppen af unge, der søger hjælp til psykosociale problemstillinger vil søge hjælp via internetsider, der tilbyder en individualiseret kontakt omkring deres problemstillinger.