Børn og unge i Danmark - Velfærd og Trivsel 2010

Selvom danske børn og unge som helhed har det godt, er der stadig nogle grupper, der er i særlig risiko for at blive socialt marginaliseret. Dette gælder bl.a. børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, børn og unge, der ikke er vokset op i en kernefamilie, samt børn og unge fra familier med få socioøkonomiske ressourcer. Læs mere i denne rapport.

Indhold

Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag om den danske børnebefolknings velfærd og trivsel i almindelighed samt for udsatte børn og unge specifikt. Undersøgelsen sætter fokus på følgende otte områder:

• Materiel velfærd
• Boligforhold, mobilitet og lokalområder
• Helbred og sikkerhed
• Dagpasning og uddannelse
• Sociale relationer
• Adfærd og livsstil
• Fritid og medborgerskab
• Subjektiv trivsel

I rapportens første del præsenteres resultaterne fra en empirisk undersøgelse, som blev gennemført i 2009 blandt fem årgange i alderen 3-19 år. Del 2 går i dybden med udvalgte områder om danske børn og unges vilkår. Her stiller forfatterne også skarpt på nogle af samfundets allermest udsatte børn og unge, nemlig dem, der er anbragt uden for hjemmet. Til sidst bygger del 3 bro mellem forskningen og det virkelige liv gennem tre selvstændige kapitler om det børnesociale arbejde.

Konklusion

Undersøgelsen tegner et overordnet billede af, at danske børn og unge som helhed har det godt, om end tilværelsen er mere uproblematisk for de yngre end for de ældre. Et mindretal befinder sig i en risikozone for marginalisering. Det er imidlertid ikke muligt at tale om én udsat gruppe, der deler de samme karakteristika. Undersøgelsen viser, at udsathed kan sætte sig igennem på mange måder.

Blandt de 19-årige piger er der 21 procent, der tilkendegiver, at de har haft en psykisk lidelse. 8 procent af pigerne angiver i 15-19-års-alderen, at de en eller flere gange har forsøgt selvmord, og 9 procent af de 15-årige og 12 procent af de 19-årige rapporterer, at de har haft en spiseforstyrrelse.

Blandt drengene i samme aldersgruppe er der udtalte tendenser til et ”lev stærkt”-syndrom. De ryger og drikker mere end jævnaldrende piger, spiser også usundere og har oftere erfaringer med stoffer. Det er også fortrinsvis drengene, der tegner sig for den adfærd, der er ”på kant med loven”.

Mens andelen af marginaliserede børn med anden etnisk baggrund i 3-års alderen ikke er væsentligt større end blandt de danske, tyder undersøgelsesmaterialet på, at forskellene øges op gennem opvæksten og navnlig fra 11-års-alderen og frem. Slutresultatet er, at der som helhed er tre gange så mange etniske børn og unge, som befinder sig i risikozonen for marginalisering som danskere. Det er især markant dårligere opvækstbetingelser, der forklarer dette.

Børn og unge, der ikke lever i kernefamilier, er desuden hyppigere marginaliseret. Kernefamilien ser ud til at beskytte de unge mod de adfærds- og livsstilsmønstre, som medvirker til risikobetonet adfærd.

Endeligt viser undersøgelsesresultaterne, at den sociale familiebaggrund har væsentlig betydning såvel for børns velfærd og trivsel i dagligdagen som for deres fremtidige livschancer. Der er på stort set alle domæner mindst dobbelt så mange marginaliserede børn og unge fra familier med få socioøkonomiske ressourcer (det vil sige ingen uddannelse; ingen forældre i beskæftigelse), i forhold til de socialt mest privilegerede familier (lang uddannelse; højere serviceklasse).

Metode

Undersøgelsen er designet som en indikatorundersøgelse og anvender både registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data fra en omfattende survey-undersøgelse, som i 2009 blev gennemført blandt 6.267 børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år.

Undersøgelsen er finansieret af Bikubenfonden.