Flygtningebørn i folkeskolen - en guide til modtagelsen af flygtninge og deres familier

Hvordan modtages og håndteres flygtningebørn og –unge på den bedst mulige måde? Det kan du få meget mere at vide om i denne guide, som giver gode råd til, hvordan børnene bedst støttes i praksis. Dette med udgangspunkt i flygtningebørnenes baggrund samt traumer, der kan indvirke på børnenes adfærd og trivsel i skolen.

Indhold

Denne guide kommer med gode råd til hvordan man i folkeskolen kan tilbyde flygtningebørn trygge rammer, der giver dem mulig­hed for at få udbytte af undervisningen, og for at indgå i det fællesskab, der ek­sisterer i klassen og på skolen. Flygtningebørn er først og fremmest børn med samme behov som alle andre børn. Derefter er de flygtninge eller børn af forældre, der er flygtet, hvilket betyder, at der er særlige opmærksomhedspunkter, som den fagprofessionelle skal holde sig for øje i arbejdet med dem.

Guiden giver en god introduktion til flygtningebørns levevilkår herunder baggrund og eksiltilværelse i modtagerlandet og påpeger blandt andet, at:

• Mange børn har grusomme og traumatiserende oplevelser med fra et liv på flugt fra krig eller forfølgelse, hvilket ikke kan undgå at påvirke barnets evne til at lære og indgå i fællesskabet.
• Eksiltilværelsen og de nye livsbetingelser i modtagerlandet kan være med til at forværre den tilstand, som flygtningebørn har med sig fra hjemlandet og flugten.

I skolen er der mulighed for at anerken­de det enkelte barns særlige behov og den situation, flygtningebørn kan være i. Samtidig kan skolen fungere som et frirum fra tidligere traumatiske oplevelser, og en stabil skolehverdag kan afhjælpe den situation barnet står i. Guiden belyser i forlængelse heraf gode erfaringer med modtagelsestilbud.

Desuden belyses den pædagogiske indsats i undervisningen og STROF-modellen, som beskriver hvad børn, der har været udsat for traumatiske hændelser, kan have brug for. Formålet med denne model er at støtte op om barnets eksisterende ressourcer gennem pædagogiske indsatser på fem forskellige områder (Struktur, Tale og tid, Ritualer, Organiseret leg og Forældresamarbejdet).

Efterfølgende beskrives de fem områder med eksempler på, hvordan de kan implementeres i praksis. Det kan eksempelvis være aktive pauser i undervisningen, såsom åndedrætsøvelser eller bevægelsesaktiviteter, der kan være med til at mindske uro.

Desuden belyses vigtigheden af at få etableret et godt forældresamarbejde, som indebærer gensidig informationsudveksling. Dette forudsætter at lærere og forældre kan forstå hinanden og i nogle tilfælde er det derfor nødvendigt at anvende en tolk.